top of page

Ølandshvedebrød

Forfatters billede: VEGGIEbyAnjaRathjeVEGGIEbyAnjaRathje

Vegansk ølandshvedebrød

Smagfuld grydebrød bagt med ølandshvede og surdej. En blød dej, som giver et lækkert og saftigt brød med dyb smag af ølandshvede.


Ølandshvedebrød

1 brød

Ingredienser:

  • 4 dl vand

  • 50 g spelt-surdej (Tørsleff)

  • 5 g gær

  • 1 tsk. salt

  • 1 spsk. agavesirup

  • 400 g sigtet ølandshvedemel

  • 50 g solsikkekerner


Fremgangsmåde:

Rør vand og halvdelen af ølandshvedemelet sammen i en skål. Surdej, gær, salt og agavesirup røres i. Tilsæt solsikkekerner og det sidste ølandshvedemel og rør en blød dej.


Dæk skålen med husholdningsfilm eller et klæde. Lad dejen hæve ved stuetemperatur i minimum 12 timer, gerne natten over.


Efter hævning foldes dejen forsigtigt over hinanden fire-fem gange med en dejskraber i gryden. Dejen sættes igen til hævning i et par timer ved stuetemperatur.


Tænd ovnen på 250° C (traditionel ovn) og sæt den tomme gryde heri i mindst 20 minutter, så du er sikker på at den er gennemvarm.


Tag gryden ud af ovnen, og drys lidt mel i bunden af den. Hæld den bløde dej ned i gryden.

Sæt låg på gryden og bag brødet i 30 minutter ved 250° C (traditionel ovn). Skru temperaturen ned på 220° C og bag brødet færdigt i yderligere 15-20 minutter uden låg.


Vend brødet ud på en bagerist og lad det afkøle, inden det skæres i skiver.



133 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentare


bottom of page