Finskbrød er en dejlig småkage, som de fleste forbinder med juletiden. Jeg har lavet den klassiske småkage i en nyfortolket udgave med et syrligt strejf af citron samt et drys af sukker og farverige pistacienødder.
Finskbrød med citron og pistacienødder
140 stk.
Ingredienser:
Dej til finskbrød
375 g stuetempereret plantemargarine
170 g sukker
500 g hvedemel
Revet skal af 2 økologiske citroner
Pensling og drys
Plantemælk
125 g sukker
50 g finthakkede, usaltede pistacienødder (gerne de mørkegrønne)
Fremgangsmåde:
Ælt alle ingredienserne hurtig sammen til en ensartet dej. Del dejen i 3 portioner og rul den ud til stænger på ca. 2 cm tykkelse og 5 cm bredde. Læg dejstængerne tildækket i køleskabet i mindst 1 time.
Hak pistacienødderne groft og bland dem med sukkeret.
Skær dejstængerne ud i tynde skiver på ca. ½ cm. Pensl finskbrødene med plantemælk og dyp dem i sukkerblandingen.
Læg småkagerne på bageplader beklædt med bagepapir. Bag dem ved 200° C (varmluft), til de er let gyldne, i 8-9 minutter.
Lad finskbrødene afkøle på en bagerist.
Opbevar finskbrødene i en kagedåse med tætsluttende låg.
Kommentare