Varm hyldebærtoddy med portvin – flydende råhygge på vinterturen. Lav den let krydrede hyldebærtoddy hjemme og medbring den i en termoflaske på friluftsturen. Nyd den medbragte hyldebærtoddy i en tiltrængt pause – og lad den varme drik fylde kroppen med fornyet energi.
Hyldebærtoddy med portvin
1 liter
Ingredienser:
Hyldebærtoddy
½ liter hyldebærsaft
2 dl portvin
3 dl vand
2 kanelstænger
5 hele kardemommekapsler
Pynt
1 økologisk citron i skiver
Desuden
1 termoflaske
Fremgangsmåde:
Kom alle ingredienserne til hyldebærtoddyen i en gryde, og varm det langsomt op til lige under kogepunktet.
Tag gryden af varmen og lad hyldebærtoddyen trække i 20-30 minutter.
Skyl og skær citronen i skiver. Kom citronskiverne i en tætsluttende beholder.
Varm hyldebærtoddyen op igen, og hæld den og krydderier på en termoflaske.
Server den varme hyldebærtoddy i krus med en skive citron.
TIP: For en børnevenlig variation kan portvinen undlades. Tilsæt evt. lidt ekstra vand.
TIP: For at undgå varmetab anbefales det at fylde termoflasken med kogende vand inden brug, og lad det stå i 2-3 minutter. Hæld vandet ud og fyld termoflasken helt op med den varmehyldebærtoddy - så holder den bedre på varmen.
Comments