top of page
Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Marcipanæg med nougat

Opdateret: 21. apr. 2019


Veganske marcipanæg med nougat

Det er hyggeligt at lave hjemmelavede påskeæg, og jeg laver gerne forskellige slags hvert år. En klassiker er disse marcipanæg med en kerne af blød nougat.


Marcipanæg med nougat

6 store marcipanæg


Ingredienser:

  • 200 g marcipan

  • 20 g flormelis

  • 5 g Amaretto Disaronno (mandellikør)

  • 30 g vegansk nougat (fx Summerbird)

Chokoladeovertræk

  • 200 g mørk chokolade (højst 60 % kakaoindhold) eller Odense Mørk Overtræk

Pynt

  • Hasselnøddeflager


Fremgangsmåde:

Ælt marcipan, flormelis og Amaretto Disaronno sammen til en ensartet masse.


Del marcipanen i 6 lige store stykker (ca. 37 g) og tril dem til kugler.


Del nougaten i 6 lige store stykker (5 g).


Tryk en fordybning i midten af hver marcipankugle og læg et nougatstykke heri.


Saml marcipanen omkring nougaten og tril dem til æggeform. Jeg anvender en æggeruller, men det kan nemt gøres i hænderne.


Lad marcipanæggene tørre i mindst 2-4 timer og gerne natten over.


Når marcipanæggene har tørret lidt, overtrækkes de med tempereret mørk chokolade eller smeltet overtrækschokolade.

Pynt straks marcipanæggene med hasselnøddeflager.


Når chokoladen er størknet, er marcipanæggene klar til servering.


TIP: Du kan sagtens gemme overskydende chokolade, til næste gang du skal bruge smeltet chokolade.

NB: Æggeruller til marcipanæg kan købes ved Odense marcipan i forskellige størrelser. Købes en æggeruller på 40 cm fås 9 marcipanæg á 28 g (25 g marcipan og 3 g nougat).

97 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page