Rabarbercrumble med kokos og mandler smager fantastisk. Her får du en super nem og lækker opskrift på den sommerlige tærte, hvor syrlige rabarber med sød og sprød topping komplimenterer hinanden rigtig godt. Nyd den lune rabarbercrumble med soyaflødeskum eller en god vaniljeis.
Rabarbercrumble med kokos og mandler
1 tærte - 8 personer
Ingredienser:
Dej
100 g hvedemel
75 g havregryn
75 g kokosmel
100 g sukker
125 g plantesmør (fx Naturli' Smørbar Blok)
Fyld
600 g rabarber
150 g sukker
1 stang vanilje
1 spsk. majsstivelse
Pynt
50 g mandelflager
1 spsk. sukker
Fremgangsmåde:
Skyld rabarberne og skær dem i mindre stykker på ca. 1 cm.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med en lille urtekniv. Mas vaniljekornene sammen med lidt af sukkeret, så kornene skilles ad.
Bland sukker, vaniljesukker og majsstivelse i en skål. Tilsæt rabarberne og bland det godt sammen.
Kom hvedemel, havregryn, kokosmel og sukker i en skål og bland det godt sammen.
Skær plantesmørret i tern og smuldr det i melblandingen.
Hæld rabarberne i en smurt tærteform og fordel crumbledejen ovenpå.
Drys til sidst mandelflager og sukker over crumbledejen.
Bag tærten ved 180° C (varmluft) i ca. 30 minutter, til toppen bliver sprød og gylden.
Nyd tærten lun med soyaflødeskum eller en god vaniljeis.
Comments