• VEGGIEbyAnjaRathje

Grillede grøntsager


Veganske grillede grøntsager

Grillede grøntsager smager skønt og tager friluftmaden til nye højder. Grøntsager er nemme og hurtige at tilberede på Cadac Safari Chef grillen. Nyd de grillede grøntsager sammen med fx en cremet hummus og lækkert brød.


Grillede grøntsager

4 personer


Ingredienser:

Fyldte portobellosvampe

  • 1 dl quinoa

  • 2 dl vand

  • ¼ tsk. salt

  • 1 spsk. grøn pesto

  • 4 portobellosvampe

  • Olivenolie til pensling

Grillede grøntsager

  • 2 majskolber

  • 1 gul peberfrugt

  • 1 rød peberfrugt

  • 1 lille squash

  • 2 små auberginer

  • 1 lille spidskål

  • 4 forårsløg

  • 4-8 aspargesbroccoli

  • 2 citroner

  • Salt

  • Olivenolie til pensling


Fremgangsmåde: Fyldte portobellosvampe: Skyl quinoaen og kog den efter pakkens anvisning. Lad quinoaen afkøle let og rør pestoen i. Rens svampene og fjern forsigtigt stokkene. Pensl svampene med lidt olivenolie, og grill dem i 2-3 minutter på hver side, til de ikke afgiver så meget væske. Fordel quinoaen i svampene og grill dem i yderligere et par minutter.


Grillede majs: Pil ydrebladene af majskolberne. Kom majskolberne i en gryde med saltet vand, og kog dem møre i 5-7 minutter. Pensl majsene med olivenolie og grill dem gyldne, sammen med de andre grøntsager.


Grillede grøntsager: Klargør grøntsagerne og pensl dem med olivenolie. Lad Cadac Safari Chef grillen blive godt varm. Grill grøntsagerne i 3-5 minutter, på hver side, til de er møre og har flotte grillstriber.


Grillet citron: Halver citronerne og grill dem godt med skærefladen nedad - i ca. 3 minutter.


Server de grillede grøntsager med den smagfulde citronsaft og et drys salt.


TIP: Nyd de grillede grøntsager sammen med fx en cremet hummus og lækkert brød.



76 visninger0 kommentarer