VEGGIEbyAnjaRathje
Kikærtesnack
Opdateret: 17. apr. 2019

Ovnbagte kikærter er et sundt alternativ til kalorieholdige snacks. En dåse kikærter kan med lidt olie og krydderier forvandles til en lækker og sprød snack. I denne opskrift er der brugt røget paprika, men andre krydderier kan også bruges.
Kikærtesnack
1 lille skål
Ingredienser:
1 dåse kikærter (240 g drænet vægt)
½ tsk. salt
½ tsk. røget paprika
½ tsk. sød paprika
1 spsk. kikærtemel
2 spsk. olivenolie
Fremgangsmåde:
Hæld væden fra kikærterne, skyld dem med koldt vand og lad dem dryppe godt af i en si.
Kom de tørre ingredienser i en skål og rør det sammen med olivenolie.
Vend kikærterne godt rundt i blandingen.
Spred kikærterne ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem ved 200° C (varmluft) i 20-30 minutter. De skal være sprøde og gyldne.
Lad kikærterne køle af på bagepladen.
Spis kikærterne som de er, eller anvend dem som sprød topping på en lækker salat eller en varm suppe.