LogoGennemsigtigt2.png
  • VEGGIEbyAnjaRathje

Koldskål



Koldskål og kammerjunkere er indbegrebet af dansk sommer. Jeg har efter flere forsøg fundet frem til denne skønne opskrift på hjemmelavet koldskål. En frisk og fyldig koldskål med dejlig smag af vanilje og citron. Nyd koldskålen som et mellemmåltid eller til dessert med friske bær og hjemmebagte kammerjunkere.


Koldskål

6 portioner


Ingredienser:

  • 7,5 dl soyayoghurt naturel (Alpro øko Naturel Usødet)

  • 5 dl usødet soyadrik (Naturli')

  • 2,5 dl piskbar soyafløde (Alpro Cuisine Soya)

  • 75 g sukker

  • 1 vaniljestang – kornene heraf

  • Saft og skal af 1 økologisk citron


Fremgangsmåde:

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med en lille urtekniv. Mas vaniljekornene sammen med lidt af sukkeret, så kornene skilles ad.


Pisk soyayoghurt, sukker og vaniljesukker godt sammen i en skål.


Tilsæt soyadrik, soyafløde, citronsaft og -skal.


Lad koldskålen trække en times tid i køleskabet inden servering.


Server koldskålen iskold med friske bær og hjemmebagte kammerjunkere.

343 visninger
  • Facebook - White Circle
  • Instagram - White Circle

© 2020 VEGGIE by Anja Rathje