top of page
  • Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Mokkamousse med karamelliserede pekannødder


Vegansk mokkamousse med karamelliserede pekannødder

Lækker mokkamousse med karamelliserede pekannødder. En skøn dessert til chokolade- og kaffeelskerne. Den fløjlsbløde mokkamousse er lavet med lys chokolade og har en ganske diskret kaffesmag. En hurtig og nem dessert, der kan laves dagen før gæsterne kommer.


Mokkamousse med karamelliserede pekannødder

6 personer


Ingredienser:

Mokkamousse

  • 2½ dl piskbar soyafløde

  • 200 g hakket, lys vegansk chokolade (fx Green Star)

  • 1 tsk. Nescafé + 1 spsk. kogende vand

Karamelliserede pekannødder

  • 50 g pekannødder

  • 1 spsk. agavesirup

Pynt

  • Grofthakkede, karamelliserede pekannødder

  • Friske bær - fx blåbær og brombær


Fremgangsmåde: Mokkamousse: Smelt den hakkede chokolade over vandbad og pisk soyafløden til skum. Vend den smeltede chokolade i den piskede soyafløde. Opløs Nescafé i kogende vand og vend det i chokolademoussen. Fordel mokkamoussen i 6 portionsglas og sæt dem på køl i mindst 4 timer.


Karamelliserede pekannødder: Kom pekannødder og agavesirup i en skål. Vend det godt sammen, så pekannødderne bliver dækket af agavesiruppen. Fordel pekannødderne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem ved 180° C (varmluft) i ca. 5 minutter, til de er gyldne og sprøde.


Inden servering pyntes mokkamoussen med de karamelliserede pekannødder og friske bær.

307 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page