top of page
  • Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Speltsmåkager med tranebær og mandler


Veganske speltsmåkager med tranebær og mandler

Lækre speltsmåkager med syrlige tranebær og skøn bid fra mandler. En nem opskrift som smager vildt godt.

Speltsmåkager med tranebær og mandler

14 stk.


Ingredienser:

  • 50 g tørrede tranebær

  • 50 g mandler

  • 100 g sigtet speltmel

  • 60 g speltflager

  • 125 g plantesmør (fx Naturli’ Vegan Block)

  • 75 g demerarasukker

  • 1 tsk. vaniljesukker

  • 2 spsk. agavesirup


Fremgangsmåde:

Hak tranebær og mandler groft.


Kom tranebær, mandler, speltmel og speltflager i en skål og rør det sammen.


Kom plantesmør, demerarasukker, vaniljesukker og agavesirup i en gryde og varm det over svag varme, indtil plantesmør og farin er smeltet.


Hæld smørblandingen i skålen med de øvrige ingredienser og rør dejen sammen.


Fordel dejen på to bageplader beklædt med bagepapir – der skal være god afstand imellem. Tryk småkagerne lidt flade med bagsiden af en spiseske, så de måler ca. 5 cm i diameter og er 1 cm tykke.


Bag småkagerne ved 180° C (varmluft), til de er let gyldne, i ca. 15 minutter.


Lad småkagerne afkøle på en bagerist.


Opbevar småkagerne i en kagedåse med tætsluttende låg.



152 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page