• VEGGIEbyAnjaRathje

Appelsinspecier med kanel


Veganske appelsinspecier med kanel bagt i Omnia ovn

Lækre appelsinspecier med kanel bagt i Omnia ovnen. En nem opskrift, hvor dejen kan laves hjemmefra og småkagerne hurtigt kan bages på friluftsturen. De sprøde specier har et frisk strejf af appelsin og en dejlig smag af kanel. En skøn julesmåkage der passer perfekt til gløgg eller en god kop kaffe.


Appelsinspecier med kanel

30 stk.


Ingredienser:

Speciedej

  • 40 g flormelis

  • 100 g hvedemel

  • 1 tsk. vaniljesukker

  • ½ tsk. stødt kanel

  • 75 g stuetempereret plantesmør

  • Revet skal fra ¾ appelsin (økologisk)

Udstyr på tur

  • Trangia stormkøkken

  • Omnia ovn

  • Stor Styyl rist

  • Bagepapir, tilpasset Styyl risten


Fremgangsmåde:

Ælt alle ingredienserne hurtig sammen til en ensartet dej, og form en pølse med en diameter på ca. 5 cm.


Pak dejpølsen i en tætsluttende beholder eller en frysepose, og læg den på køl til den skal bruges på tur.


Skær dejpølsen i ¾ cm tykke skiver og læg 10 appelsinspecier på Styyl risten, som er beklædt med bagepapir.


Klargør Trangia stormkøkkenet. Slå holderne i vindskærmen op og tænd gasbrænderen på middel varme. Placer Omnia ovnen på holderne og bag appelsinspecierne i ca. 12 minutter.

Lad appelsinspecierne køle af og nyd dem til gløgg eller en god kop kaffe.


TIP: Du man med fordel lave flere portioner dej og fryse dem ned – så er der altid til en nem og hurtig tursnack. Holdbarheden er 2-3 måneder.


TIP: Appelsinspecierne kan også bages i en almindelig ovn. Læg appelsinspecierne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem ved 180° C (varmluft) i ca. 10 minutter.



62 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle