top of page
  • Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Baileyskugler


Veganske baileyskugler

Forkæl dig selv eller en du holder af med hjemmelavede chokoladetrøfler tilsat Baileys Almande. Denne trøffel er cremet og fyldig i smagen – en himmelsk mundfuld som smelter på tungen.


Baileyskugler

30 stk.


Ingredienser:

Baileystrøffel

  • 75 g piskbar soyafløde (fx Alpro Cuisine Soya)

  • 25 g glukosesirup

  • 100 g mørk chokolade (højst 60 % kakaoindhold)

  • 30 g Baileys Almande

Chokoladeovertræk

  • 30 stk. mørke chokoladeskaller (Trøffel Hulkugler)

  • 200 g mørk chokolade (højst 60 % kakaoindhold) eller Odense overtræk

Pynt

  • Bronzestøv (fx Mill & Mortar)


Fremgangsmåde:

Start med at hakke chokoladen fint og kom det i en skål. Kom soyafløde og glukosesirup i en gryde og varm det op til kogepunktet. Hæld lidt efter lidt den kogende blanding over chokoladen, imens du rører med et piskeris eller en dejskraber. Når chokolademassen er rørt helt homogen og glat (ved ca. 35-40° C) tilsættes Bailey Almande, og blandingen røres færdig.


Trøffelmassen kommes i en sprøjtepose og afkøles.


Klip et meget lille hul i sprøjteposen, og fyld chokoladeskallerne med trøffelmassen. Lad den stå natten over i køleskabet - et par timer er dog tilstrækkeligt.


Chokoladen tempereres eller overtrækschokoladen smeltes – begge over vandbad.


Start med at lukke toppen af chokoladeskallerne med lidt chokolade, brug en bordkniv hertil. Når chokoladen er størknet dyppes trøffelkuglerne, med en gaffel, i chokoladen og sættes på et stykke bagepapir for at størkne.


Til sidst pyntes trøffelkuglerne med bronzestøv. Anvend en pensel hertil.


Opbevaring: Køligt, men ikke i køleskab.


NB: Chokoladeskallerne (Trøffel Hulkugler) kan købes på internettet, bl.a. hos Kagebutikken og på flere tyske hjemmesider. Jeg har senest fundet dem i CITTI Markt i Flensburg – et supermarked som har et stort udvalg af veganske varer. Chokoladeskallerne er ikke helt billige, men engang imellem betaler jeg gerne for lidt ekstra luksus. I CITTY Markt koster 126 stk. 105 kroner.



212 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page