Nemme og lækre blåbærmuffins med marcipan og hvid chokolade. En skøn tursnack til den søde tand, der er hurtigt bagt i Omnia ovnen.
Blåbærmuffins med marcipan og hvid chokolade
5 store muffins
Ingredienser:
Muffinsdej
125 g hvedemel
100 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
50 g revet marcipan
40 g hakket, hvid vegansk chokolade
½ dl smagsneutral olie (fx rapsolie)
1 dl vand
75 g friske blåbær
Udstyr på tur
Omnia ovn
Lille Styyl rist
5 store amerikanske papir muffinsforme
Trangia stormkøkken
Fremgangsmåde:
Forberede hjemme: Mål og vej de tørre ingredienser af og kom dem i en frysepose.
Kom de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt olie og vand og rør dejen godt sammen. Vend til sidst blåbærrene i dejen.
Placer risten i Omnia ovnen og sæt papir muffinsformene herpå. Fordel dejen i muffinsformene.
Klargør Trangia stormkøkkenet. Slå holderne i vindskærmen op og tænd gasbrænderen på lav varme. Placer Omnia ovnen på holderne og bag blåbærmuffinsene i ca. 30 minutter.
Lad blåbærmuffinsene køle lidt af, inden de nydes til en god kop te eller kaffe.
TIP: Med et termometer kan du aflæse temperaturen i Omnia ovnen og bedre justere gasbrænderen, så du opnår den ønskede bagetemperatur.
NB: Blåbærmuffinsene kan også bages i Omnia silikone muffinsformen. Portionen passer til 6 små muffins.
NB: Blåbærmuffinsene kan også bages i en almindelig ovn ved 180° C. Bagetiden er ca. 25 minutter.
Comments