top of page
  • Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Cheesecake med ingefærblommer


Vegansk cheesecake med ingefærblommer

Smuk sommer cheesecake med ingefærblommer. En klassisk cheesecake med sprød kiksebund samt en fløjlsblød og frisk flødecreme med citron. En lækker dessertkage, der er pyntet med solmodne blommer og ingefærsirup.


Cheesecake med ingefærblommer

10 personer


Ingredienser:

Kiksebund

  • 160 g smuldrede digestive kiks

  • 40 g hakkede mandler

  • 2 tsk. vaniljesukker

  • 80 g smeltet plantesmør (fx Naturli’ Vegan Block)

Flødecreme

  • 2½ dl piskbar soyafløde

  • 200 g vegansk cremefraiche

  • 50 g flormelis

  • Citronskal af 1 lille økologisk citron

  • 2 spsk. citronsaft

  • 1½ dl Naturli’ Soyadrik med Calcium og Vanille

  • 4 tsk. agar agar

Ingefærblommer

  • 600 g blommer

  • 100 g sukker

  • 10 g frisk ingefær

  • 1 spsk. vand


Fremgangsmåde:

Kiksebund: Knus kiksene til en grov rasp, og rør det godt sammen med hakkede mandler, vaniljesukker og smeltet plantesmør. Læg bagepapir i bunden af en springform (ca. 22 cm i diameter), og fordel kikseblandingen ovenpå. Sæt kagebunden på køl imens flødecremen forberedes.


Flødecreme: Pisk soyafløden til skum (5-10 minutter). Kom cremefraiche, flormelis, citronskal og -saft i en skål og rør det godt sammen. Hæld soyadrik og agar agar i en gryde, og varm det op under omrøring – lad det koge 2 minutter. Rør den lune soyadrik i cremefraichen. Vend til sidst den piskede soyafløde i cremen.


Kom flødecremen på kiksebunden og sæt cheesecaken på køl i 2-4 timer, gerne længere.


Ingefærblommer: Vask blommerne. Del blommerne på langs og befri dem for sten. Vend blommerne i en gryde sammen med skrællet fintrevet ingefær, sukker og vand. Varm forsigtigt op under omrøring og lad blommerne simre 3-5 minutter. Tag blommerne op, og kog lagen ind til en tyk sirup som efterfølgende afkøles.


Tag cheesecaken ud af formen og pynt med de afkølede blommer og ingefærsiruppen.



93 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Påskekage

bottom of page