top of page
Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Chokoladeovertrukne pebernødder


Veganske chokoladeovertrukne pebernødder

Lækre chokoladeovertrukne pebernødder – en skøn forening af den klassiske pebernød og mørk chokolade.


Chokoladeovertrukne pebernødder

150 stk.


Ingredienser:

Pebernøddedej

  • 250 g hvedemel

  • 125 g sukker

  • ½ tsk. hvid peber

  • ½ tsk. stødt kanel

  • ½ tsk. stødt ingefær

  • ½ tsk. stødt kardemomme

  • ½ tsk. bagepulver

  • ½ tsk. natron

  • 125 g stuetempereret plantemargarine

  • ½ dl piskbar soyafløde (fx Alpro Whipping)

  • Revet skal fra ½ citron (økologisk)

Chokoladeovertræk

  • 400 g mørk chokolade (højst 60 % kakaoindhold) eller Odense Mørk Overtræk


Fremgangsmåde:

Ælt alle ingredienserne hurtig sammen til en ensartet dej.


Del dejen i 6 portioner og udrul hver dejportion til lange stænger. Sæt dejstængerne på køl i mindst 2 timer.


Skær dejstængerne ud i tynde skiver på ca. ½ cm, og tril små kugler på størrelse med en hasselnød.


Læg dejkuglerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem ved 200° C (varmluft) i ca. 8 minutter.


Lad pebernødderne afkøle på en bagerist.


Chokoladen tempereres eller overtrækschokoladen smeltes – begge over vandbad.

Dyp de afkølede pebernødder i den smeltede chokolade og sæt dem på et stykke bagepapir.


Lad chokoladen stivne, og de knasende og smagfulde pebernødder er klar til servering.


Opbevar pebernødderne i en kagedåse med tætsluttende låg.


TIP: Du kan sagtens gemme overskydende chokolade, til næste gang du skal bruge smeltet chokolade.

171 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

TunFRIsalat

Comments


bottom of page