top of page
  • Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Finskbrød med citron og pistacienødder


Veganske finskbrød med citron og pistacienødder

Finskbrød er en dejlig småkage, som de fleste forbinder med juletiden. Jeg har lavet den klassiske småkage i en nyfortolket udgave med et syrligt strejf af citron samt et drys af sukker og farverige pistacienødder.


Finskbrød med citron og pistacienødder

140 stk.


Ingredienser:

Dej til finskbrød

  • 375 g stuetempereret plantemargarine

  • 170 g sukker

  • 500 g hvedemel

  • Revet skal af 2 økologiske citroner

Pensling og drys

  • Plantemælk

  • 125 g sukker

  • 50 g finthakkede, usaltede pistacienødder (gerne de mørkegrønne)


Fremgangsmåde:

Ælt alle ingredienserne hurtig sammen til en ensartet dej. Del dejen i 3 portioner og rul den ud til stænger på ca. 2 cm tykkelse og 5 cm bredde. Læg dejstængerne tildækket i køleskabet i mindst 1 time.


Hak pistacienødderne groft og bland dem med sukkeret.


Skær dejstængerne ud i tynde skiver på ca. ½ cm. Pensl finskbrødene med plantemælk og dyp dem i sukkerblandingen.


Læg småkagerne på bageplader beklædt med bagepapir. Bag dem ved 200° C (varmluft), til de er let gyldne, i 8-9 minutter.


Lad finskbrødene afkøle på en bagerist.


Opbevar finskbrødene i en kagedåse med tætsluttende låg.

183 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page