top of page
  • Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Flødekartofler


Veganske flødekartofler bagt i Omnia ovn

Lækre flødekartofler – en klassiker fra min barndom, som stadig er et hit hos de fleste i dag. De cremede flødekartofler er nemme at lave, da de passer sig selv i Omnia ovnen. Server flødekartoflerne som tilbehør til fx plantedeller sammen med en god salat.


Flødekartofler

4 personer


Ingredienser:

  • 900 g bagekartofler

  • 1 løg

  • Frisk timian (kan erstattes af 1 tsk. tørret timian)

  • 4½ dl plantefløde (fx Naturli’ Cuisine)

  • 2 tsk. salt

  • Peber

  • 1 tsk. stødt muskatnød

  • 2 spsk. gærflager (kan udelades)

Udstyr på tur

  • Kartoffelskræller

  • Multidisc (skærebræt)

  • Omnia silikoneform

  • Omnia ovn

  • Trangia stormkøkken


Fremgangsmåde: Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.


Pil løget og skær det i tynde skiver.


Rør plantefløde, salt, peber, muskatnød og evt. gærflager sammen i en skål.


Pensl evt. silikoneformen med lidt olie eller oliemargarine. Læg kartofler og løg lagvis med lidt plukket timian og flødeblandingen. Afslut med et lag kartofler, og hæld det sidste af flødeblandingen over.


Klargør Trangia stormkøkkenet. Slå holderne i vindskærmen op og tænd gasbrænderen på middel varme. Placer Omnia ovnen på holderne og bag flødekartoflerne i ca. 45 minutter.


Pynt flødekartoflerne med lidt frisk timian.


NB: Anvender du tørret timian, røres krydderurten i plantefløden sammen med de andre ingredienser.


TIP: Flødekartoflerne kan også bages i en almindelig ovn ved 200° C (varmluft). Bagetiden er ca. 45 minutter.

595 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page