top of page
Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Focacciabrød med oliven


Vegansk focacciabrød med oliven

Lækkert focacciabrød med oliven og rosmarin. Det smagfulde madbrød er bagt i Trangia, og passer perfekt til en rygende varm suppe eller gryderet.


Focacciabrød med oliven

1 brød, 4-5 portioner

Ingredienser:

  • 125 g hvedemel Tipo 00

  • 50 g dalarhvedemel

  • ½ tsk. salt

  • 1 tsk. sukker

  • ¾ tsk. tørgær

  • ¼ dl olivenolie

  • 1¼ dl lunkent vand

  • 35 g oliven uden sten, skåret i tynde skiver (fx kalamata)

  • Olivenolie, rosmarin og flagesalt til toppen

Udstyr på tur

  • Lille og stor gryde

  • 1 pande

  • Multidisc (skærebræt)

  • Et stykke bagepapir


Fremgangsmåde:

Forberede hjemme: Mål og vej de tørre ingredienser af og kom dem i en frysepose.


Kom de tørre ingredienser i den store gryde. Tilsæt olivenolie og vand, og ælt dejen godt sammen til den er blød og smidig. Til sidst røres olivenskiverne forsigtigt i dejen.


Beklæd den lille gryde med et stykke bagepapir, og hæld dejen heri.


Lad brødet hæve i ca. 1 time, til det har dobbelt størrelse.


Rengør den store gryde og gør klar til bagning af brødet.


Efter hævningen trykkes der fordybninger i dejen med fingrene. Stænk dejen med olivenolie og et drys af rosmarin og flagesalt.


Bagningen: I bunden af den store gryde placeres tre små sten på 1 cm i diameter. Det er vigtigt at stenene ikke er lavet af flint. Stenene placeres, så den lille gryde kan stå stabilt. Den lille gryde med dejen sættes ned i den store gryde.


Tænd brænderen på laveste blus og sæt gryderne over. Læg panden på som låg, med kanten hængende ned over gryderne.


Bag brødet i ca. 1 time – men se til det af og til.


Brød bagt i Trangia bliver ikke brunt på oversiden, som i en almindelig ovn. Ønsker du en brun og sprød bageskorpe på begge sider, kan du efter 20-30 minutter vende brødet. Vær opmærksom på, at bagetiden forkortes til ca. 45 minutter, hvis du vender brødet.


Når brødet er færdigbagt, tages det ud af gryden og afkøles let.


Nyd det nybagte focacciabrød med hummus eller server det til en rygende varm suppe eller gryderet.


NB: Bagetiden er meget afhængig af brænderens indstilling samt vejr og vind. Jeg foretrækker at bage brød på laveste varme, for at undgå brændte bageskorper.


TIP: Har du ikke bagt brød i Trangia før, vil jeg anbefale dig at lave et par test hjemme i haven. Jeg har selv brugt noget tid på at lære teknikken ordentligt at kende.

396 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentários


bottom of page