top of page
  • Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Fyldte chokolader med Amarena-kirsebær


Veganske fyldte chokolader med Amarena-kirsebær

Smagfulde fyldte chokolader med Amarena-kirsebær. De aromatiske Amarena-kirsebær hører for de fleste julen til, og i denne opskrift er de brugt i en fløjlsblød chokoladeganache, der komplimenterer den mørke chokolade rigtig godt.


Fyldte chokolader med Amarena-kirsebær

30 stk.


Ingredienser:

  • 50 g Amarena-kirsebærsaft

  • 50 g piskbar soyafløde

  • Evt. lidt rødbedepulver (for ekstra farve)

  • 200 g hvid vegansk chokolade

  • 1 knivspids salt

  • 15 Amarena-kirsebær

Chokolade

  • 500 g mørk chokolade (højst 60 % kakao) eller Odense Mørk overtræk

Desuden

  • 1 chokoladeform til smÃ¥ chokolader (i hÃ¥rd plast)

  • SkÃ¥l til smeltning af chokolade

  • Paletkniv


Fremgangsmåde:

Kom Amarena-kirsebærsaften, soyafløde og evt. lidt rødbedepulver i en lille kasserolle, og varm det op til kogepunktet. Hak chokoladen fint og kom den i en skål. Hæld lidt efter lidt den varme Amarena-kirsebærblanding over chokoladen, imens du rører med et piskeris eller en dejskraber. Tilsæt et lille nip salt og rør chokolademassen glat og blank.


Amarena-kirsebærganachen kommes i en sprøjtepose og afkøles.


Halver 15 Amarena-kirsebær.


Klargør chokoladeformen ved at pudse den med vat.


Temperer chokoladen eller smelt overtrækschokoladen – begge over vandbad.


Fyld chokoladeformen med den tempererede chokolade eller smeltet overtrækschokolade. Bank formen let så eventuelle luftbobler fjernes. Vend formen på hovedet og hæld overskydende chokolade tilbage i skålen. Skrab chokoladeformens top og sidder rene for chokolade med en paletkniv.

Sæt chokoladeformen i køleskabet med bunden i vejret og lad chokoladen størkne helt.

Kom et halvt Amarena-kirsebær i hver af de støbte chokoladeskaller og fordel Amarena-kirsebærganachen oven på bærret (stop 2 mm fra kanten).

Luk bunden med chokolade og sæt formen tilbage i køleskabet.

Når chokoladen er hærdet helt op, vendes de fyldte chokolader ud af formen.

Opbevar chokoladerne køligt (ikke i køleskab) i en lufttæt beholder.

TIP: Du kan sagtens gemme overskydende chokolade, til næste gang du skal bruge smeltet chokolade.

284 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page