top of page
  • Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Gammeldags juleæblekage


Vegansk gammeldags juleæblekage

Gammeldags juleæblekage - en lækker nyfortolkning af den populære klassiker. Æblegrøden er kogt på flotte og smagfulde Red Moon æbler, serveret med et lag knasende sprød havregryns-mandel crunch og soyaflødeskum på toppen.

Gammeldags juleæblekage

8 personer


Ingredienser:

Æblegrød

  • 600 g Red Moon æbler, ordnede

  • Fintrevet skal og saft af 1 lille usprøjtet citron

  • Kornene af 1 stang vanilje

  • 175 g sukker

  • 1 dl vand

Havregryns-mandel crunch

  • 50 g plantesmør

  • 50 g agavesirup

  • 1 tsk. vaniljesukker

  • 1 tsk. kanel

  • 100 g havregryn

  • 50 g mandelflager

Pynt

  • 2½ dl piskbar soyaflødeskum

  • Ribsgele


Fremgangsmåde:

Æblegrød: Skræl æblerne, del dem i kvarte og fjern kernehuset. Skær æblerne i mindre tern og kom dem i en gryde sammen med citronskal og -saft, vaniljekorn, sukker og vand. Kog æblerne, indtil de koger let ud, i ca. 15 minutter. Afkøl æblegrøden helt.


Havregryns-mandel crunch: Smelt plantesmør, agavesirup og vaniljesukker i en gryde. Tilsæt kanel, havregryn og mandelflager og rør det godt sammen. Fordel havregryns-mandel crunchen på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist havregryns-mandel crunchen i midten af ovnen ved 150° C (traditionel ovn) i ca. 25-30 minutter. Rør godt rundt i havregryns-mandel crunchen et par gange undervejs, så du undgår at det brænder på.

Afkøl havregryns-mandel crunchen.


Pisk soyafløden til skum.


Anretning: Fordel den kolde æblegrød i 8 portionsglas. Kom havregryns-mandel crunch ovenpå i et jævnt lag og afslut med et lag soyaflødeskum og lidt ribsgele på toppen af æblekagen.

TIP: Anvend overskydende havregryns-mandel crunch som sød juletopping på en frisk og farverig smoothiebowl.

637 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page