Efterårs granola med havtorn og kokosflager. Den hjemmelavede granola indeholder havregryn, nødder, frø og kerner og giver en god og mættende start på dagen. Server den knasende sprøde granola til din favorit yoghurt.
Granola med havtorn og kokosflager
1 stort patentglas
Ingredienser:
200 g grovvalsede havregryn
25 g sesamfrø
25 g hørfrø
50 g græskarkerner
50 g grofthakkede mandler (halveret på langs)
50 g grofthakkede pekannødder (halveret på langs)
1 tsk. vaniljepulver
50 g ahornsirup
50 g Naturli’ Smørbar
30 g tørrede havtorn (Mill & Mortar)
50 g ristede kokosflager
Fremgangsmåde:
Bland alle de tørre ingredienser, undtaget havtorn og kokosflager, sammen i en skål.
Varm ahornsirup og Naturli’ Smørbar op i en gryde. Tilsæt sukker/smør-lagen og rør det hele godt sammen.
Hæld granola-blandingen på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist granolaen i midten af ovnen ved 150° C (traditionel ovn) i ca. 25-30 minutter. Rør godt rundt i granolaen et par gange undervejs, så du undgår at det brænder på.
Afkøl granolaen og tilsæt tørrede havtorn og ristede kokosflager.
Opbevar granolaen i en lufttæt beholder.
Holdbarhed: Tre måneder.
Comments