LogoGennemsigtigt2.png
  • VEGGIEbyAnjaRathje

HønseFRIsalat



Nem og lækker opskrift på hønseFRIsalat med ananas og champignon. Hjemmelavet hønseFRIsalat er en af mine yndlingssalater til luksusfrokosten – her er den serveret til sprøde og luftige croissanter.


HønseFRIsalat

8 portioner


Ingredienser:

HønseFRIsalat

  • 2 pakker LikeMeat Chicken Bites (360 g)

  • ¾ dåse ananas i stykker (drænet vægt 255 g)

  • 1 glas champignon i skiver (drænet vægt 170 g)

  • 200 g vegansk mayonnaise (fx Hellmann’s)

  • 150 g vegansk cremefraiche (fx Oatly) eller drænet yoghurt (fx Alpro Naturel)

  • Salt og peber

Pynt

  • Purløg eller karse

Fremgangsmåde:

Kom Chicken Bites på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem ved 180° C (varmluft) i 10 minutter hvorefter de køles helt af.


Dræn væsken fra ananasstykkerne og champignonskiverne. Kom dem evt. i en si, og lad dem dryppe af i køleskabet natten over.


Rør mayonnaise og cremefraiche/drænet yoghurt sammen i en skål. Tilsæt de afkølede Chicken Bites, drænede ananasstykker og champignonskiver og vend det sammen. Smag til med salt og peber.


HønseFRIsalaten smager skønt på et godt stykke rugbrød, men den er også vild lækker til en nybagt croissant.

TIP: Ønskes en finere hønseFRIsalat skæres Chicken Bites, ananasstykker og champignonskiver i små tern.

361 visninger
  • Facebook - White Circle
  • Instagram - White Circle

© 2020 VEGGIE by Anja Rathje