top of page
Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Hvedeknopper med fuldkorn


Veganske hvedeknopper med fuldkorn

Store og luftige hvedeknopper med fuldkorn. Selv om Store Bededag snart er fortid, fastholdes traditionen med at spise varme hveder hjemme hos os. Her får du opskriften på fiberholdige hvedeknopper med dejlig smag af kardemomme – en fin variation til de klassiske lyse hveder.


Hvedeknopper med fuldkorn

15 stk.


Ingredienser:

Hvedeknopper

  • 4½ dl plantemælk

  • 25 g gær

  • ½ tsk. salt

  • 50 g sukker

  • 3 tsk. stødt kardemomme

  • ½ dl smagsneutral olie (fx rapsolie)

  • 650 g Hvid Hvede fuldkornsmel

Pensling

  • Plantemælk


Fremgangsmåde:

Lun plantemælken og rør gæren ud heri.


Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt sammen - til den er smidig og glat.


Lad dejen hæve tildækket på køkkenbordet i 1 time.


Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den hurtigt igennem. Del dejen i 15 stykker af samme størrelse (ca. 80 g pr stk.). Form stykkerne til boller og sæt dem tæt i en bradepande, på ca. 24 x 35 cm, beklædt med bagepapir (3 x 5 stk.).


Lad hvederne hæve tildækket i ca. 30 minutter eller til de har dobbelt størrelse.


Pensl hvederne med plantemælk og bag dem ved 200° C i 15-20 minutter.


Lad hvederne køle af på en bagerist.


Ved servering: Hvedeknopperne skæres over og ristes i ca. 5 minutter i en forvarmet ovn på 225° C.


Server de varme hveder med fx Naturli' Smørbar.


TIP: Hvedeknopperne kan fryses ned – så du kan bage dem i god tid.



305 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page