Lækker kikærtegryde med kokosmælk og spinat. En smagfuld gryderet, som er hurtig og nem at tilberede på friluftturen. Nyd den varme kikærtegryde med kogte ris eller godt brød.
Kikærtegryde med spinat
2 personer
Ingredienser:
Kikærtegryde
1 spsk. olivenolie
1 lille løg, grofthakket
1 spsk. karry
½ spsk. garam masala
⅛ tsk. stødt ingefær
Salt og peber
1 dåse kokosmælk (400 ml)
½ lille dåse tomatpuré (35 g)
1 dåse kikærter (240 g)
Evt. ½-1 dl vand
1 håndfuld frisk spinat
Pynt
Friske koriander eller bredbladet persille
Tilbehør
Ris
Udstyr på tur
Lille og stor gryde
Pande
Multidisc (skærebræt)
Fremgangsmåde: Skyl og klargør grøntsagerne.
Varm olivenolien op i den store gryde og svits løget heri.
Tilsæt karry, garam masala, stødt ingefær, salt og peber heri, og lad det stege med et par minutter.
Kom kokosmælk og tomatpuré i gryden, og rør det godt sammen.
Dræn væden fra kikærterne, og bland dem i sovsen.
Lad gryderetten simre i 10 minutter, hvorefter spinatbladene tilsættes og koger yderligere et par minutter til spinaten er faldet sammen.
Tilsæt evt. lidt vand for en tyndere konsistens og smag til med salt og peber.
Bring vandet i kog i den lille gryde. Tilsæt ris og kog efter anvisningen på pakken.
Server den varme kikærtegryde med kogte ris.
TIP: De kogte ris kan erstattes af naanbrød eller pandebrød.
留言