top of page
  • Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Kirsebærmoussekage

Opdateret: 27. okt. 2019


Vegansk kirsebærmoussekage

En lækker, lyserød kage der emmer af jul – en perfekt og smagfuld dessert til julefrokosten.

I denne kage forenes en intens og fyldig chokoladebrownie med en let og luftig kirsebærmousse. Server den fortryllende kage for dine gæster, når det skal være ekstra fint.

Kirsebærmoussekage

8 personer


Ingredienser:

Browniebund

  • 75 g hvedemel

  • 50 g sukker

  • 25 g farin

  • 15 g kakaopulver

  • 1 tsk. bagepulver

  • 45 g hakket, mørk chokolade (60 % kakao)

  • 40 g plantesmør (fx Naturli’ Smørbar)

  • 1 dl plantemælk

Kirsebærmousse

  • 1 dl (130 g) kirsebærsirup (fx Cherry Syrup fra Søstrene Grenes)

  • 25 g sukker

  • 40 g vegansk, hvid chokolade

  • 2 tsk. agar agar

  • 250 g piskbar soyafløde (fx Alpro Cuisine soya)

  • 2 tsk. kirschwasser likør

Pynt

  • 50 g usaltede pistaciekerner

  • 30 stk. mørke chokoladedråber

  • Pink/rosa støv (fx Mill & Mortar)

Fremgangsmåde:

Browniebund: Smelt plantesmør og hakket chokolade i en gryde. Rør hvedemel, sukker, farin, kakaopulver og bagepulver sammen i en skål, og tilsæt herefter plantemælk og den smeltede chokoladeblanding. Rør dejen godt sammen, og kom den i en smurt springform (ca. 20 cm i diameter). Bag browniebunden i ca. 15 minutter ved 180° C (traditionel ovn). Lad browniebunden afkøle.


Kirsebærmousse: Start med at hakke den hvide chokolade.

Kom kirsebærsirup, sukker og chokolade i en lille kasserolle og varm det op til kogepunktet. Når sukkeret er opløst og chokoladen smeltet tilsættes agar agar. Lad kirsebærblandingen koge 2-3 minutter, i mens du pisker med et piskeris.

Pisk soyafløden til skum (5-10 minutter) og vend kirsebærblandingen og kirschwasser heri.

Fordel kirsebærmoussen på den afkølede browniebund. Brug en paletkniv eller bunden af en ske, til at glatte moussen ud med. Sæt kagen på køl i mindst 2-4 timer.


Pynt: Hak pistaciekernerne groft og pensl chokoladedråberne med pink støv.


Inden servering pyntes kagen med hakkede pistaciekerner og røde chokoladedråber.



510 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page