top of page
  • Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Marcipanæg med Cointreau


Veganske marcipanæg med Cointreau

Ingen påske uden påskeæg. Jeg elsker at lave mine egne påskeæg, og en af favoritterne er disse marcipanæg med appelsin og Cointreau samt overtræk af mørk chokolade.


Marcipanæg med Cointreau

5 store marcipanæg


Ingredienser:

  • 200 g marcipan

  • 20 g flormelis

  • 5 g Cointreau (1 tsk.)

  • 5-10 dråber appelsinolie

Chokoladeovertræk

  • 200 g mørk chokolade (højst 60 % kakaoindhold) eller Odense Mørk Overtræk

Pynt

  • Chokoladestriber af tempereret mørk chokolade


Fremgangsmåde:

Ælt marcipan, flormelis, Cointreau og appelsinolie sammen til en ensartet masse.


Del marcipanen i 5 lige store stykker (40-45 g) og tril dem til æggeform. Jeg anvender en æggeruller, men det kan nemt gøres i hænderne.


Lad marcipanæggene tørre i mindst 2-4 timer og gerne natten over.

Når marcipanæggene har tørret lidt, overtrækkes de med tempereret mørk chokolade eller smeltet overtrækschokolade. Sæt marcipanæggene på et stykke bagepapir for at størkne.


Kom lidt tempereret chokolade i en lille sprøjtepose. Klip et meget lille hul i sprøjteposen og pynt nu marcipanæggene hermed.


TIP: Du kan sagtens gemme overskydende chokolade, til næste gang du skal bruge smeltet chokolade.


NB: Æggeruller til marcipanæg kan købes ved Odense marcipan i forskellige størrelser. Købes en æggeruller på 40 cm fås 9 marcipanæg á 25 g.

43 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page