top of page
  • Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Påske-cupcakes


Veganske påske-cupcakes

Fine og smagfulde påske-cupcakes. En lille portionskage, der består af en luftig appelsinkage med fløjlsblød chokolademousse og små chokolade-påskeæg. En dekorativ kage, som vil pynte på ethvert kaffebord til påske.


Påske-cupcakes

12 stk.


Ingredienser:

Kagedej

  • 250 g mel

  • 200 g sukker

  • 2 spsk. majsstivelse

  • 1 tsk. bagepulver

  • ½ tsk. natron

  • 2 tsk. vaniljesukker

  • ½ tsk. mandelessens

  • 100 g smeltet plantesmør (fx Naturli’ Smørbar)

  • Skallen af 1 økologisk appelsin

  • 2 dl appelsinsaft (saften fra 2-3 appelsiner)

Chokolademousse

  • 2½ dl piskbar soyafløde

  • 150 g hakket, mørk chokolade

Pynt


Fremgangsmåde:

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt mandelessens, plantesmør, appelsinskal og appelsinsaft og rør dejen godt sammen.


Fordel dejen i 12 papirforme i en muffinplade.


Bag kagerne i midten af ovnen ved 180° C (varmluft) i ca. 25 minutter.


Lad kagerne køle af på en bagerist.


Smelt den hakkede chokolade over vandbad og pisk soyafløden til skum. Vend den smeltede chokolade i den piskede soyafløde.


Kom chokolademoussen i en sprøjtepose med stjernetyl, og læg den på køl i mindst 4 timer, gerne længere.


Dekorer de afkølede cupcakes med chokolademoussen og pynt med farverige påskeæg.



428 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Påskekage

bottom of page