top of page
  • Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Påsketræstammer med kikærter og havtorn


Veganske påske-træstammer med kikærter og havtorn

Farverige påsketræstammer – en klassiker i nye klæder. Trøffelmassen er her erstattet af kikærter og dadler samt tilsat et syrligt strejf af havtorn. En perfekt kage til påskens kaffebord.


Påsketræstammer med kikærter og havtorn

10 stk.


Ingredienser: Trøffelmasse

  • 1 dåse kikærter (drænet vægt, 240 g)

  • 150 g medjool dadler, udstenede

  • 1 dl mandelmel

  • 1 dl havregryn

  • 2-3 spsk. havtornmarmelade (fx Høstet)

  • 1 tsk. vaniljepulver

  • 2 tsk. romessens

  • 1 nip salt

Pynt

  • Lidt flormelis

  • 200 g Odense overtræksmarcipan gul

  • 100 g mørk chokolade eller Odense Mørk overtræk

  • Havtornflager (fx Høstet)


Fremgangsmåde: Hæld kikærterne i en si og skyl dem grundigt med koldt vand.


Mal havregryn til mel i en foodprocessor. Tilsæt de resterende ingredienser og kør det sammen til en blød masse.


Smag evt. til med ekstra romessens.


Sæt trøffelmassen på køl i en times tid, så er den nemmere at rulle ud.


Tril trøffelmassen til to stænger á ca. 32 cm og sæt dem på køl.


Drys lidt flormelis på køkkenbordet og rul marcipanen tyndt ud.


Pak stængerne ind i den udrullede marcipan og skær dem i mindre stykker på 6 cm.


Hak og temperer chokoladen eller smelt overtrækschokoladen – begge over vandbad.


Dyp enderne af træstammerne i den tempererede chokolade, og sæt dem på et stykke bagepapir.


Pynt straks træstammerne med havtornflager og lad dem størkne.


Opbevar træstammerne på køl.

864 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page