top of page
Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Risalamande med kirsebærsauce

Opdateret: 17. apr. 2019


Vegansk risalamande med kirsebærsauce

Jeg har altid glædet mig til julemiddagens søde punktum - risalamande med kirsebærsauce. Her får du mit bud på en lækker og cremet risalamande, som indeholder kokosmælk, vanilje og masser af mandler.


Risalamande med kirsebærsauce

6-8 personer


Ingredienser:

  • 250 g grødris

  • 2 dl vand

  • 1 dåse kokosmælk (400 ml)

  • 6 dl Naturli’ Soyadrik usødet

  • 75 g sukker

  • 1 stang vanilje – kornene herfra

  • 4-5 dl piskbar soyafløde (fx Alpro Cuisine soya)

  • 100-150 g hakkede, smuttede mandler

Tilbehør

  • Lun kirsebærsauce


Fremgangsmåde:

Skyld grødrisene under rindende vand. Hæld ris og vand i en gryde, og lad det koge under omrøring i et par minutter. Tilsæt kokosmælk, soyadrik, sukker og vanilje, og kog det ind til en tyk grød under hyppig omrøring i ca. 45 minutter.


Afkøl grøden i køleskabet - gerne til næste dag.


Rør den kolde risengrød sammen med de hakkede mandler. Pisk soyafløden godt (5-10 minutter) og vend den forsigtigt i grøden.


Stil risalamanden i køleskabet til den skal serveres.


Server risalamanden med lun kirsebærsauce.


NB: En vellykket risalamande skal ikke være for flydende. Tilsæt derfor soyafløden lidt ad gangen.


TIP: Du kan med fordel sætte grødrisene i blød, da det forkorter kogetiden.

Sæt grødrisene i blød i 1 time, hæld vandet fra og skyld risene under rindende vand.

Følg herefter opskriftens anvisninger.

822 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page