Rosenbrød er nemme at lave. Her får du opskriften på en blød og luftig gærdej med den skønneste rosenglasur. Nyd rosenbrødet nybagt og lunt til en kop kaffe i haven.
Rosenbrød
10 stk.
Ingredienser: Dej
75 g plantesmør (fx Naturli’ Smørbar)
1½ dl plantemælk
25 g gær
1 spsk. sukker
300 g hvedemel
¼ tsk. salt
Glasur
250 g flormelis
Ca. 3 spsk. rosenvand
Fremgangsmåde:
Smelt plantesmørret i en lille gryde og tilsæt plantemælken og gær.
Kom sukker, hvedemel og salt i en skål. Tilsæt mælkeblandingen og ælt dejen godt sammen.
Læg dejen i en skål med et viskestykke over, og stil den til hævning et lunt sted i 30 minutter.
Slå dejen sammen, og rul den ud på et meldrysset bord, til en 12 cm bred rektangel.
Læg brødet på en bageplade beklædt med bagepapir og lad det efterhæve i 15 minutter.
Pensl brødet med plantemælk og bag det ved 200° C (varmluft) i ca. 15 minutter.
Afkøl brødet på en bagerist.
Rør en glasur af flormelis og rosenvand.
Fordel glasuren over det endnu lune rosenbrød og skær det i 4 cm brede skiver.
Comments