Lækre rustikke speltscones. Scones er en sød skotsk bolle der er bagt med bagepulver.
Her får du en let og hurtig opskrift, som giver dig nybagt brød på rekordtid.
Rustikke speltscones
9 stk.
Ingredienser:
Dej
275 g sigtet speltmel
½ tsk. salt
3 tsk. bagepulver
50 g sukker
100 g plantesmør (fx Naturli' Vegan Block)
1¾ dl soyayoghurt naturel
Pensling
Plantemælk
Fremgangsmåde: Kom speltmel, salt, bagepulver og sukker i en skål og bland det godt sammen.
Skær plantesmørret i tern og smuldr det i melblandingen.
Tilsæt soyayoghurten og saml dejen hurtigt.
Vend dejen ud på et let meldrysset bord.
Rul dejen ud til et kvartrat på ca. 2 cm tykkelse og skær dejen ud til 9 scones.
Sæt sconesene på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl dem med plantemælk.
Bag sconesene ved 190° C (varmluft) i ca. 15 minutter.
Commentaires