top of page
Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Spandauere


Veganske spandauere bagt i Omnia ovn

Nemme spandauere bagt i Omina ovn. Wienerdej kan været et større projekt at kaste sig over på friluftsturen, men du kan snildt anvende færdige butterdejsruller til hurtige og lækre spandauere. Server de nybagte og sprøde spandauere på langsomme morgener, hvor der er tid til ekstra forkælelse.


Spandauere

8 stk.


Ingredienser:

Spandauere

  • 35 g marcipan

  • 25 g sukker

  • 25 g plantemargarine

  • 1 rulle fersk butterdej

  • 8 tsk. marmelade (fx æble eller hindbær)

Glasur

  • 4 spsk. flormelis

  • Lidt kogende vand

Udstyr på tur

  • Omnia ovn

  • Omnia silikoneform

  • Trangia stormkøkken


Fremgangsmåde: Rør en remonce af marcipan, sukker og plantemargarine.


Skær butterdejen i 8 firkanter.


Fyld 1 tsk. marcipanremonce på midten af hver butterdejsfirkant. Træk firkanternes hjørner ind mod midten, og tryk snippen godt ned i dejen, så der kommer en lille fordybning.


Læg spandauerne i Omnia silikoneformen – pensl evt. formen med olie.


Læg 1 tsk. marmelade i midten af spandauerne.


Klargør Trangia stormkøkkenet. Slå holderne i vindskærmen op og tænd gasbrænderen på lav varme. Placer Omnia ovnen på holderne og bag spandauerne i ca. 30 minutter.


Rør flormelis og lidt kogende vand sammen til en tyk glasur, og pynt de let afkølede spandauere hermed.


Nyd de nybagte spandauere til friluftsturens brunch.


NB: Spandauerne kan også bages i en almindelig ovn ved 200° C. Bagetiden er ca. 15 minutter.

499 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentare


bottom of page