
Hjemmebagte speltboller med chokolade smager skønt. Her får du en nem opskrift på lækre og luftige grove speltboller tilsat mørk chokolade. Nyd dem lune med plantesmør – gerne med en kop varm kakao.
Speltboller med chokolade
12 stk.
Ingredienser:
Dej
10 g havregryn
½ dl kogende vand
25 g gær
2¼ dl lunkent vand
½ dl smagsneutral olie (fx rapsolie)
50 g sukker
½ tsk. salt
1 tsk. stødt kardemomme
250 g fuldkorns speltmel
250 g sigtet speltmel
75 g chokoladedråber eller finthakket mørk chokolade
Pensling
Plantemælk
Fremgangsmåde:
Dej: Kom havregryn i en lille skål og hæld kogende vand over. Lad havregrøden afkøle let.
Hæld det lunkne vand i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt havregrød, olie, sukker, salt, kardemomme, speltmel og chokoladedråber. Ælt dejen godt sammen i 10 minutter på maskine eller i hånden, til du har en blød og glat dej. Lad dejen hæve tildækket på køkkenbordet i 1 time.
Del dejen i 12 stykker á ca. 80 g og form dem til boller. Læg bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
Lad bollerne hæve tildækket i ca. 30 minutter, til de har dobbelt størrelse.
Pensl bollerne med plantemælk og bag dem ved 200° C (varmluft) i ca. 15 minutter.
Flyt bollerne over på en bagerist, og lad dem køle af.
Komentar