top of page
  • Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Spøgelsespopcakes


Veganske spøgelsespopcakes

Små og søde spiselige spøgelser. Disse popcakes er lette at lave og en perfekt Halloween-treat, hvis du er vild med træstammer.

Spøgelsespopcakes

15 stk.


Ingredienser:

Trøffelmasse

  • 300 g rest af kager (gerne chokoladekage, fx edderkoppemuffins)

  • 100 g mørk chokolade

  • 50 g mandelmel

  • 75 g hindbærmarmelade

  • 2 tsk. romessens

Pynt

  • 2 stk. Odense Marcipanlåg (naturel)

  • 50 g mørk chokolade

Desuden

  • 15 popcakes pinde


Fremgangsmåde: Smuldr kagen i en skål.


Smelt 100 g chokolade over vandbad.


Kom kage, smeltet chokolade, mandelmel og hindbærmarmelade i en røremaskine eller foodprocessor og rør det sammen til en ensartet masse.


Tilsæt romessens, rør det godt sammen og smag til.


Tril massen til 15 kugler á ca. 35 g.


Smelt 50 g chokolade over vandbad.


Dyp spidsen af en popcake pind i den smeltede chokolade, og stik den derefter ind i en trøffelkugle. Dette gentages med de resterende popcakes pinde og trøffelkugler.


Læg trøffelkuglerne på køl i mindst 30 minutter.


Udstik cirkler, på ca. 10 cm i diameter, af marcipanlågene. Overtræk trøffelkuglerne med marcipancirklerne, så det ligner et lille spøgelse.


Kom den smeltede chokolade i en lille sprøjtepose. Klip spidsen af posen og sprøjt øjne og mund på spøgelserne.


Sæt de færdige spøgelsespopcakes i et højt glas, og opbevar dem i køleskabet til de skal serveres.


Holdbarhed: 2-3 dage i køleskabet.

172 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page