SushiDog
- VEGGIEbyAnjaRathje
- 29. dec. 2023
- 1 min læsning

Snup en SushiDog med på friluftsturen. SushiDog er en fusion mellem sushi og hotdogs. Her får du mit bud på en nem SushiDog med tofu, kikærteomelet og sprøde grøntsager – en skøn variation til den traditionelle turmadpakke.
SushiDog
4 stk.
Ingredienser:
Ris
250 g ris
3 spsk. riseddike
2 spsk. sukker
1 tsk. salt
Fyld - variant 1
2 plader nori tang
Mayonnaise (fx Hellmann’s Vegan Mayo)
Asparges
Peberfrugt
Agurk
Gulerod
Radiser
Karse
Fyld - variant 2
2 plader nori tang
Stegt tofu med citrongræs & chili (kan bl.a. købes i Rema 1000)
Gulerod
Peberfrugt
Forårsløg
Mango
Agurk
Tilbehør
Soyasauce
Udstyr
Sushi bambusmåtte
Fremgangsmåde:
Skyl risene godt og tilbered dem efter pakkens anvisning.
Kom de varme ris i et fad og lad dem køle af.
Kog riseddike, sukker og salt sammen i en gryde – til det er opløst.
Afkøl blandingen og vend den i risene.
Tilbered en halv portion kikærteomelet.
Skær fyldet ud i lange strimler.
Læg 1 plade tang på bambusmåtten – med den glatte side nedad.
Dyp fingrene i et glas med koldt vand og fordel ¼ af risene på tangpladen. Lad 1 cm være fri foroven.
Placer fyldet i en stribe på midten af risene.
Fugt den øverste cm af tangpladen med vand, og rul sushi-rullen stramt sammen ved hjælp af bambusmåtten.
Gentag og lav yderligere 3 sushi-ruller.
Pak sushi-rullerne ind i madpakkepapir og de er klar til at tage med på tur.
På tur serveres sushi-rullerne med soyasauce.
TIP: Brug rester af fyldet i friske forårsruller med rispapir.
Comments