top of page
Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Teboller


Veganske teboller

Jeg har endnu ikke fundet teboller i en vegansk udgave hos bageren. Derfor har jeg selv udviklet opskriften på de perfekte bløde og luftige boller til eftermiddagsteen eller fødselsdagen. Nyd dem lune og nybagte med fx Naturli’ Smørbar.


Teboller

12 stk.


Ingredienser:

Dej

  • 10 g havregryn

  • ½ dl kogende vand

  • 2¼ dl lunkent vand

  • 25 g gær

  • ½ dl rapsolie

  • 75 g sukker

  • ½ tsk. salt

  • 2 tsk. stødt kardemomme

  • 500 g hvedemel

Pensling

  • Plantemælk


Fremgangsmåde:

Kom havregryn i en lille skål og hæld kogende vand over. Lad havregrøden afkøle let.

Hæld det lunkne vand i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt havregrød, rapsolie, sukker, salt, kardemomme og hvedemel. Ælt dejen godt sammen i 10 minutter på maskine eller i hånden, til du har en blød og glat dej. Lad dejen hæve tildækket på køkkenbordet i 1 time.


Del dejen i 12 stykker á ca. 75 g, og form dem til boller. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.


Lad bollerne hæve tildækket i ca. 30 minutter, til de har dobbelt størrelse.


Pensl bollerne med plantemælk og bag dem ved 200° C (varmluft) i ca. 15 minutter.


Flyt bollerne over på en bagerist, og lad dem køle af.

1.621 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page