Lunende daal – en smagfuld og lækker indisk gryderet med røde linser og skønne krydderier. Den klassiske gryderet er nem at lave og smager skønt med ris eller pandebrød.
Daal
2 personer
Ingredienser:
Daal
1 spsk. olivenolie
1 lille løg (finthakket)
¼ tsk. stødt ingefær
1½ tsk. karry
1½ tsk. stødt spidskommen
½ tsk. stødt koriander
¼ tsk. stødt kardemomme
½ tsk. chiliflager
100 g røde linser
1½ dl vand
1 grøntsagsbouillonterning
1 dåse hakkede tomater
1 lille dåse kokosmælk
Salt og peber
Tilbehør
Ris eller pandebrød
Udstyr på tur
Stor gryde
Pande
Multidisc (skærebræt)
Fremgangsmåde:
Varm olivenolien op i den store gryde. Svits løg og krydderier heri.
Skyl linserne og kom dem i gryden sammen med vand, bouillonterning, hakkede tomater og kokosmælk. Lad det simre under låg og jævnlig omrøring i 20-30 minutter.
Smag til med salt og peber.
Nyd den lune daal med fx ris eller pandebrød.
Commenti