VEGGIEbyAnjaRathje
Appelsinmuffins med chokolade

Lækre og luftige appelsinmuffins med chokolade. En skøn kombination af frisk appelsin og mørk chokolade. En super nem opskrift, som de fleste kan lide.
Appelsinmuffins med chokolade
12 stk.
Ingredienser:
250 g mel
200 g sukker
2 spsk. majsstivelse
1 tsk. bagepulver
¼ tsk. natron
2 tsk. vaniljesukker
100 g smeltet plantesmør (fx Naturli’ Smørbar)
Skallen af 1 økologisk appelsin
2 dl appelsinsaft (saften fra 2-3 appelsiner)
100 g mørke chokoladedråber eller hakket mørk chokolade (højst 60 % kakao)
Fremgangsmåde:
Bland alle de tørre ingredienser, undtagen chokoladen, i en skål. Tilsæt plantesmør, appelsinskal og -saft og rør dejen godt sammen. Vend til sidst chokoladen i dejen.
Fordel dejen i 12 papirforme i en muffinplade, og bag kagerne i midten af ovnen ved 180° C (varmluft) i ca. 25 minutter.
Lad muffinsene køle af på en bagerist.