top of page
  • Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Bananpandekager


Veganske bananpandekager bagt på Trangia

Søde og mættende bananpandekager – et sandt hit på friluftsturen. De små pandekager er hurtige at lave og kan spises som et lækkert alternativ til morgengrøden eller som en skøn dessert.


Bananpandekager

12 stk.


Ingredienser:

Pandekagedej

  • 25 g havregryn (blendet til mel)

  • 25 g mandler (blendet til mel)

  • 25 g fuldkornshvedemel

  • 75 g hvedemel

  • 1 spsk. hørfrømel

  • ½ tsk. bagepulver

  • ¼ tsk. natron

  • ½ tsk. vaniljepulver

  • 2 dl vand

  • 1 moden banan

Stegning

  • Oliemargarine eller smagsneutral rapsolie

Tilbehør

  • Ahornsirup

  • Friske bær (fx blåbær og brombær)

Udstyr på tur

  • 1 gryde

  • 1 nonstick pande


Fremgangsmåde:

Forberede hjemme: Mål og vej de tørre ingredienser af til pandekagedejen og kom dem i en frysepose.


Kom de tørre ingredienser i en gryde. Tilsæt vand og rør dejen godt sammen. Mos bananen godt og rør den i dejen.


Lad evt. pandekagedejen hvile 20-30 minutter, så er pandekagerne nemmere at bage.


Varm panden op over middel varme. Bag pandekagerne gyldne, 1-2 minutter på hver side, i oliemargarine eller rapsolie.


Server pandekagerne med ahornsirup og friske bær.


TIP: Du kan variere bananpandekagerne i det uendelige. Prøv fx at tilsætte ¼-½ tsk. stødt kardemomme og skallen fra ½ økologisk citron til dejen – det giver et lækkert tvist.

329 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page