September 2023
Igennem to uger har jeg sammen med min mor og storesøster gået ad Den Portugisiske Camino fra Porto til Santiago de Compostela. Hjemmefra havde vi planlagt at fortsætte vandreturen til Finisterre – også kaldet Verdens Ende. En historisk og mindre berejst vandrerute der førte os gennem kulturlandskab, grønne skove og maleriske galiciske landsbyer. En fredelig vandrerute der bød på en flot afslutning med et betagende udsyn over Atlanterhavet.
Nedenfor deles vores vandreferie på Caminoen fra Santiago de Compostela til Finisterre gennem billeder og korte dagsbeskrivelser.
16. dag: Santiago de Compostela til Ponte Maceira - 18,25 km.
Sommeren er vendt tilbage - vi stod op til en lun morgen med 15 grader.
Klokken 8.30 gik vi fra hotellet og forbi Katedralen, hvorfra vi fortsatte turen mod Finisterre.
Dagens rute førte os hurtigt ud af Santiago de Compostela og ind i egeskoven ved San Lourenzo. Her krydsede vi Sarela-floden via en middelalderlig stenbro.
Vi fortsatte gennem den lille landsby Sarela de Abaixo, hvorfra vi havde et sidste kig til Katedralen og Santiago de Compostela.
Turen fortsatte ad skovstier og over broen der krydser Fontecova-floden.
Efter 8 kilometer tog vi en kort pause, hvor vi nød en kold forfriskning på en lille café.
Vi fortsatte videre på dagens etape, og i byen Augapesada passerede vi endnu en stenbro.
Herefter startede vi på dagens 2,8 kilometer lange stigning gennem skov med fyr- og eucalyptustræer til byen Trasmonte.
Dagens etape sluttede i byen Ponte Maceira, der er kendt for sin flotte romerske stenbro, som krydser Tambre-floden. Broen kan dateres tilbage til det 14. århundrede.
Legenden siger, at disciplene af apostlen Jakob krydsede broen under deres flugt fra romerske soldater. Ifølge historien kollapsede broen med de romerske soldater og liget af apostlen Jakob var blevet reddet.
Fra den middelalderlige bro kunne vi se byens vandmølle, der er fra det 18. århundrede.
Den velbevarede vandmølle ligger på bredden af Tambre-floden, og fungerer stadig i dag. Den bruges til at male majs og hvede.
Vi blev hentet i Ponte Maceira klokken 14.00 og kørt til vores hotel Casa O Folgo, som ligger ca. 10 kilometer fra byen.
Her har vi nydt en afslappende eftermiddag i hotellets hyggelige have.
Livet er herligt!
17. dag: Ponte Maceira til Santa Mariña - 26,20 km.
Klokken 8.15 blev vi kørt fra hotellet og tilbage til byen Ponte Maceira, hvor vi sluttede i går.
Vi gik over den flotte romerske stenbro, som krydser Tambre-floden. Forbi kapellet San Brás og videre gennem den lille landsby.
Dagens etape fortsatte videre ad skovstier og på landevej til byen Negreira.
Her passerede vi byens kirke og den middelalderlige fæstning Pazo do Cotón, som blev bygget i det 14. århundrede. Den imponerende fæstning har gennem århundrede gennemgået flere renoveringer, som har bevirket at den fremstår i galicisk barokstil.
Camino-ruten førte os gennem den tredobbelte stenarkade til Plaza do Catón, hvor der står et flot monument (Monumento al emigrante) til minde om alle de lokale mænd, der blev tvunget til at emigrere.
Monumentet viser en arbejder, der tager af sted for at søge arbejde i en ny verden - og et af hans børn forsøger at hive ham hjem igen. Det afspejler den udvandring der var af mennesker gennem århundrede - i deres søgen efter et bedre liv for sig selv og deres familier.
Vi fortsatte forbi endnu en kirke (San Julian) og efterfølgende forbi kapellet São Mamede de Zas.
En stor del af dagens rute gik ad langsommelige og lettere trafikerede landeveje og på grusveje gennem store landbrugsarealer. Vi håber på flottere natur i morgen.
Dagen sluttede i Santa Mariña, hvor vi blev hentet og kørt tilbage til vores hotel. Vi overnatter igen på det hyggelige hotel Casa O Folgo.
Efter solbadning i hotellets have nød vi en lækker middag.
Livet er herligt!
18. dag: Santa Mariña til Olveiroa - 14,40 km.
Vi stod op til en overskyet men lun dag.
Klokken 8.15 blev vi kørt fra hotellet og tilbage til byen Santa Mariña, hvor vi sluttede i går.
I dag har vi gået Caminoens korteste etape - en tur på blot 14,40 km i alt.
Det har været endnu en dag ad langsommelige og kedelige landeveje gennem store landbrugsarealer med et utal af majsmarker.
For forandringen skyld, tog vi en kort afstikker fra ruten. Vi gik på bakketoppen Monte Aro, som ligger 556 m.o.h. Her har man fundet rester af en jernalderboplads.
På trods af tågen var der, fra toppen, en ganske fin udsigt ud over området.
På vores lille detour fik vi våde sko og strømper af det fugtige græs.
I byen Lago tog vi et lille hvil og købte en kold forfriskning. Samtidig benyttede vi lejligheden til at få skiftet strømper.
Vi fortsatte videre til Córzon, hvor guidebogen oplyste os om mulighed for at se arkæologiske fund. I området er der Jættestuer (gravkamre) i sten, der kan dateres tilbage til det 3. århundrede f.Kr. Vi ledte dog forgæves og fortsatte dagens tur.
Vi passerede efterfølgende kirken San Christóbal i Corzón og fortsatte videre til landsbyen Olveiroa, hvor vi skal overnatte på det spartanske hotel Casa Loncho.
Efter et let frokostmåltid slappes der nu af på hotelværelset. Udenfor slår regnen sagte mod ruden.
Livet er herligt!
19. dag: Olveiroa til Cee - 20,75 km.
Vi stod op til en tåget og regnfuld dag.
Klokken 8.00 gik vi fra hotellet og gennem byens belyste gader, med de mange velbevarede kornmagasiner.
Dagens etape førte os gennem åbne landskaber, hvor vi på trods af tåge og dis, havde flotte udsigter til Xallas-floden.
I byen Logoso var det tid til en kort pause - inden turen fortsatte videre ad fine skovveje.
Det har været en dag med blandet vejr. Men for mig har det ingen betydning. Livet er herligt, når jeg mærker regnen blidt mod min kind og blæsten ruske i mit hår.
I vejkrydset ved Marco do Couto, så vi en gigantisk skulptur - der mest er at sammenligne med en varulv. Skulpturen markerer området for Vakner territoriet. Her blev dette mytiske udyr rapporteret, at strejfe rundt i slutningen af det 15. århundrede, af en amerikansk biskop på pilgrimsvandring til Santiago de Compostela.
Vi fortsatte videre ad skovvejene med disen dansende omkring os. Undervejs passerede vi kirken Nossa Senhora das Neves fra det 18. århundrede.
Vi fortsatte videre på pilgrimsruten - forbi kirken San Pedro Martir med en hellig kilde, der siges at helbrede kropslige smerter og gigt.
Turen sluttede med en længere nedstigning til byen Cee. Strækningen var på ingen måde vanskelig at gå, da ruten fortsat gik ad fine skovveje.
Vi passerede byens kirke Santa Maria da Xunqueira. Hovedkapellet, som er i gotisk stil, er fra det 14. århundrede. Resten blev ødelagt, i 1809, i uafhængighedskrigen mod franskmændene. Kirken blev genopført i det 19. århundrede.
Vi spiste frokost på en af byens mange caféer, inden vi fortsatte videre til hotellet La Marina, hvor vi skal overnatte.
Efter et hurtigt bad og et kort hvil har vi hygget os med sightseeing og spisning i byen.
Livet er herligt!
