Gendarmstien, Als og Det Sydfynske Øhav

August 2024

Hver sommer glæder jeg mig til, at slippe hverdagens hamsterhjul, tage mine vandrestøvler på og komme ud i Danmarks smukke natur.

Den 8. august kørte min mor og stedfar Ole mig til Padborg, hvorfra sommerens vandretur begyndte.

Jeg havde planlagt knap tre ugers vandreferie på Gendarmstien, Als og i Det Sydfynske Øhav. Tre uger med strålende sommervejr, flot natur og vandring i fortidens fodspor.

Nedenfor kan du læse min turdagbog, som deles gennem billeder og korte dagsbeskrivelser.

1. dag: Padborg til Lærkelunden Camping - 27 km.

Min mor og stedfar Ole kørte mig til Padborg, hvorfra sommerens vandretur begyndte ved middagstid.

De kommende dage går jeg på den historiske Gendarmsti - i fodsporene på det 19. århundredes gendarmer, hvis opgave var at bevogte grænsen mod smuglere, grænseoverløbere og flygtninge.

Jeg gik gennem Haraldsdalskløften og den smukke Kruså Tunneldal, som snor sig i en flot bue langs landegrænsen mellem Danmark og Tyskland.

Den 7,5 kilometer lange Tunneldal opstod under den sidste istid, og kendetegnes ved de stejle skråninger hvorfra der mange steder springer kildevæld.

Jeg tog en afstikker fra ruten, gik gennem en dør i grænsehegnet, og over grænsen til landsbyen Kobbermølle. Her besøgte jeg Industriemuseum Kupfermühle - et fint bevaret kobberværk fra Christian den 4.s tid.

Jeg gik en tur i den lille landsby, forbi de smukt istandsatte gamle huse, som blev bygget i Nyboderstil til arbejderne ved Kruså Kobbermølle i 1600-tallet.

Turen gik tilbage til Gendarmstien via Skomagerhusbroen. Her står grænsesten nr. 1, hvor Krusåen har sit udløb i Flensborg Fjord.

Jeg fortsatte gennem den privatejede Kollund Skov. Ruten førte mig ad skovens snoede stier og over dybe kløfter via træbroer.

Jeg fortsatte til Kollund Strand hvor der var en skøn udsigt over Flensborg Fjord.

Jeg nød en kold cola inden turen fortsatte langs vandet ved Sønderhav. Herfra var der et fint kig til Store og Lille Okseø.

Jeg fortsatte videre på veje og stier langs vandet til Rønshoved og videre langs kysten til Huk.

På vejen til dagens overnatning, Lærkelunden Camping, passerede jeg det 8 meter høje Rinkenæs Forfyr fra 1896. I starten var fyret monteret med et linseapparat og spritbrænder, men i 1921 blev det ændret til acetonegasfyr. Under en modernisering i 1976 blev det gamle anlæg erstattet af elektriske lanterner.

Fremme på Lærkelunden Camping slappes der nu af i mit nye telt.

Livet er herligt!

2. dag: Lærkelunden Camping til Gammelmark Strand Camping - 34,30 km.

Jeg stod op kl. 7.00, for at pakke teltet sammen i tørvejr. Herefter spiste jeg min medbragte morgenmad - havregryn med rosiner og nødder.

Kl. 8.15 forlod jeg Lærkelunden Camping og gik langs stranden til Alnor Strandpark.

Jeg gik videre gennem Egernsund, hvor jeg passerede byens kirke, som ligger smukt ud til Flensborg Fjord. Egernsund Kirke blev opført i 1909 af røde teglsten fra egnens tidligere teglværker, efter tegninger af arkitekten Richard Dethlefsen.

Jeg fortsatte forbi Lågemade Forfyr fra 1896. Fyret, der er bygget i jern, er 8 meter højt med en fokushøjde på 13 meter.

I regn og blæst fortsatte jeg videre til den hyggelige lystbådehavn Marina Minde, som er opkaldt efter det gamle teglværk, der tidligere lå samme sted.

Jeg gik over Munkebakke og nød udsigten til Skodsbøl Forfyr, inden turen fortsatte gennem Broagers hyggelige stisystemer.

Jeg besøgte det velbevarede museum Cathrinesminde Teglværk, som blev grundlagt i 1732 og brændte tegl frem til 1968. I 1890-1900 gennemgik teglværket en modernisering og det meste er fortsat bevaret i dag. Cathrinesminde Teglværk er udpeget, som et af de vigtigste danske industriminder - og et besøg på museet gjorde mig bekendt med den teglindustri, der gennem mere end 200 år har præget egnen ved Flensborg Fjord.

Efter museumsbesøget fulgte jeg Teglværksstien til Bruunsnæs, og herefter videre langs stranden til Kejserdom.

Vejret klarede langsomt op, imens jeg fortsatte videre til Kragesand og forbi stedet hvor den smukke Kærlighedstunnel tidligere lå. Stormfloden i efteråret 2023 har nærmest udraderet den særprægede sti, og jeg måtte forestille mig hvor smukt her tidligere var.

Jeg fortsatte langs den stenede strand til Frydenlunds P-plads, og herfra videre til Skeldekobbel Skov.

Herefter fortsatte jeg forbi Broager Strand Camping og videre ad en marksti, hvor jeg kunne nyde udsigten over Sønderborg by.

Dagens rute sluttede langs stranden frem til Gammelmark Strand Camping, hvor jeg skal overnatte.

Nu er teltet sat op, aftensmaden nydt og jeg slapper af i teltet.

Livet er herligt!

3. dag: Gammelmark Strand Camping til Drejby Strand Camping - 38,35 km.

Jeg stod op til en blæsende men solrig morgen, og var klar til at gå fra Gammelmark Strand Camping kl. 8.30.

Jeg fulgte stranden til Vemmingbund og herefter en kort strækning langs skrænterne ved Dybbøl. Grundet stormflodens ødelæggelser i 2023, førte en midlertidig rute mig uden om skrænterne. Jeg tog en kort afstikker fra ruten til Dybbøl Mølle.

Dybbøl Mølle er som bygning ikke særlig gammel eller noget speciel. Den hollandske vindmølle er dog et af Danmarks vigtigste nationale symboler, da den er placeret på toppen af Dybbøl Banke. I 1848-1849 og 1864 var møllen centrum for de voldsomme kampe, og den blev symbolet på danske soldaters tapperhed på slagmarken.

Under begge de Slesvigske Krige blev møllen skudt ned, men den blev efterfølgende genopbygget på ny – senest i 1936.

Møllen var en helt almindelig mølle, hvor der frem til 1990 blev drevet virksomhed. I dag er møllen indrettet som museum, hvor jeg for en stund fordybede mig i udstillingen om møllens historie.

Efter museumsbesøget fortsatte jeg til Sønderborg - over Kong Christian den X’s Bro, forbi Sønderborg Slot og langs den stemningsfyldte strandpromenade.

Jeg fortsatte langs skrænten på Kurhusskoven, forbi Sønderborg Lystbådehavn og videre til Den sorte strand.

Jeg fulgte vandet ind i Sønderskoven og videre til Lambjerglund og Lambjerg Indtægt, for derefter at gå til lystbådehavnen og Gendamernes gamle vagthus på Høruphav Havn.

Efter et kort hvil og en kold cola fortsatte turen langs kysten, hvorfra der var fin udsyn til Hørup Hav og halvøen Kegnæs.

Jeg nød en kort strækning på en fin strandeng og fortsatte forbi udløbet for Majbæk.

Jeg passerede stedet hvor den første færgeforbindelse til Midtkobbel på Kegnæs gik, indtil Hertug Hans den Yngre flyttede den.

Jeg fortsatte langs kysten, forbi et lille bådhus, som har tilhørt den tyske forfatter Siegfried Lenz.

Jeg gik videre langs stranden, forbi udløbet af den hellige bæk Vibæk og fortsatte langs marker til Skovby.

Herfra fortsatte jeg videre, på Alsstiens alternative rute, til Drejby Strand Camping, hvor jeg skal overnatte.

Jeg passerede Kegnæsgård, som i den tidlige middelalder hørte under kongen. I 1580 blev gården overdraget til Hertug Hans den Yngre.

Efter en lang dag med vandrestøvlerne på, slappes der nu af i teltet.

Livet er herligt!

4. dag: Drejby Strand Camping til Mommark Marina - 40,35 km,

inklusiv 24,50 km tur/retur til Kegnæs Ende.

Jeg stod op til en solrig morgen, og kl. 8.30 gik jeg over dæmningen Drejet til den smukke halvø Kegnæs, som er en flad morænebakke dannet under den sidste istid. Hovedparten af øen er landbrugsland med enkelte små skove. Via øens tre vandreruter blev jeg ført gennem fine naturområder, som rummer rigt dyreliv og utallige fortidsminder.

Første stop på halvøen var ved det fredede Kegborg Voldsted fra middelalderen. Der var ikke nogen ruin at se, men blot en runding i græsset på en eng.

Jeg besøgte Kegnæs Fyr, som rummer et lille museum over fyrets historie. Det første fyr på Kegnæs blev opført i 1845. Det nuværende vinkelfyr blev bygget i 1896 med en fokus højde på 32 meter. Jeg benyttede mig af muligheden for at gå op i det 18 meter høje tårn, hvorfra jeg nød udsigten over Kegnæs til Broagerland og Tyskland samt Ærø og Langeland, som jeg skal videre til de kommende dage.

Jeg fortsatte til Sønderby, hvor jeg besøgte Sankt Johannes Kirke, som blev opført i 1615 af Hertug Hans den Yngre af Sønderborg. Det var af tragiske årsager, at kirken blev bygget. Hertug Hans den Yngre lod 10 bønder hænge, fordi de angiveligt skulle have stjålet kød fra hans spisekammer. Men da foråret kom smeltede isen, og kødet dukkede frem i voldgraven. Ansatte havde smidt kødet i voldgraven, da de ikke turde fortælle hertugen, at det var fordærvet. Kirken blev opført, som bod på den uretmæssige henrettelse.

Sankt Johannes Kirke – også kaldet Kegnæs Kirke er opkaldt efter Johannes Døberen, da grundstenen blev lagt den 24. juni på sankthansdag. Byggestilen er en efterligning af den gamle romanske stil. Kirkens prædikestol er kendt for sit timeglas, der viser menigheden, hvor lang tid gudstjenesten har varet.

Jeg gik videre ud til Kegnæs Ende, for derefter at gå retur til Drejby Strand Camping.

Herfra forsatte dagens tur langs den fine badestrand ved sommerhusområdet Skovmose og videre til Pøls Rev. Et sagn siger, at her boede en stor og stærk kæmpe, der have en kæreste på Fyn. For at kunne besøge hende, ville han bygge en dæmning af sten. Under byggeriet gled han imidlertid i en mågeklat og druknede. Kæmpen nåede altså ikke til Fyn, men Pøls Rev ligger her endnu.

Alsstien førte mig skiftevis videre på små landeveje, markveje og langs kysten til den hyggelige lille havn Mommark Marina, hvor jeg skal overnatte.

I Mommark Marinas Café har jeg nydt en lækker vegansk Poke Bowl med bl.a. shitake og tofu til min aftensmad.

Nu slappes der af i teltet - så jeg er klar til en ny dag i morgen.

Livet er herligt!

5. dag: Mommark Marina til Ærøskøbing Camping - 34,90 km + 4,75 km bytur.

Jeg stod op kl. 5.45 og gik fra Mommark Marina en time senere.

Jeg startede med at gå 2,5 kilometer på den stenede strand, efterfulgt af en dejlig tur gennem den lille skov Blommeskobbel - hvor jeg passerede to langdysser.

Jeg fortsatte gennem den hyggelige bøgeskov Oleskobbel, og videre til Fynshav. Herfra tog jeg Færgen til Søby på Ærø, hvor jeg fortsatte ad Øhavsstien.

På min vej ud af byen, passerede jeg Søby kirke, som blev bygget i 1745.

Jeg gik forbi Låddenbjerg Plantage, der efter sigende er den ældste skov på Ærø.

Jeg tog en kort afstikker fra ruten, for at se den fredede hollandske Vitsø Mølle fra 1838. Vindmøllen er forfalden med vindmøllerester liggende uden for møllen - en bemærkelsesværdig kontrast til den omgivende frodige natur.

Området ved Vitsø Nor er gamle strandvolde bestående af sten og grus, hvilket er udnyttet til ralgravning. Et særpræget landskab er skabt, bestående af små og store vandhuller samt øer af tagrør og krat, som har skabt gode skjulesteder for mange fugle.

Vitsø Mølle fungerede som pumpemølle og var beregnet til at holde Vitsø Nor tørlagt. Med en Arkimedessnegl af egetræ regulerede møllen vandstanden i Vitsø Nor, og det blev derved muligt at udnytte et større område til agerbrug.

Tilbage til ruten gennem det smukke område ved Vitsø Nor og forbi Søby Volde, som er resterne fra et voldsted fra den tidlige middelalder.

Jeg besøgte Søbygaard, som blev bygget af Hertug Hans den Yngre omkring 1580.

Hovedbygningen og de senere opførte avlsbygninger ligger på to kunstigt skabte borgbanker beklædt med imponerende stensætninger.

Hertug Hans den Yngre havde fået Ærø og Als i livsfæste i 1579 af sin storebror Kong Frederik 2. Dermed havde Hertug Hans den Yngre brugsretten over al jord på Ærø og øens bønder var fæstebønder under ham.

Jeg fortsatte forbi stengærdet langs vejen ved Stærmose, som er det gamle sogneskel mellem Bregninge Sogn og Søby Sogn.

Efterfølgende gik jeg skiftevis langs kysten, på mark- og små landeveje frem til den hyggelige købstad Ærøskøbing, som er Danmarks bedst bevarede by fra 1700-tallet. Her overnatter jeg på Ærøskøbing Camping.

Efter et hurtigt bad og aftensmad fulgte jeg nattevægteren på en hyggelig og humørfyldt aftentur gennem Ærøskøbings maleriske gamle gader med de toppede brosten, små og velholdte byhuse samt idylliske klatreroser.

Jeg passerede blandt andet byens ældste hus fra 1645, det gamle rådhus fra 1863 og Ærøskøbing Kirke, som er byens tredje kirke på netop dette sted. Man formoder, at den første kirke, var en beskeden trækirke fra omkring 1100-tallet. Den næste var en stenkirke, som blev opført omkring 1250. Den nuværende kirke blev bygget perioden 1756-1758. Døbefonten fra den tidligere stenkirke er bevaret.

Nattevægteren fortalte gode og sjove historier om byen, akkompagneret ad de gamle vægtersange. En skøn tur, hvor jeg fik et godt indblik i byens historie.

Tilbage i teltet ligger jeg nu og slapper af.

Livet er herligt!

6. dag: Ærøskøbing Camping til Rudkøbing Camping - 24,20 km.

Jeg stod op til endnu en solrig dag. Kl. 8.00 havde jeg pakket teltet sammen og jeg forlod Ærøskøbing Camping.

Jeg passerede de farvestrålende ærøske badehuse på Vesterstrand. I 1920’erne blev de første private badehuse bygget på Vesterstrand. Badehusene er privat ejet og går i arv fra generation til generation.

De første badehuse i Ærøskøbing blev allerede bygget i midten af 1800-tallet. De blev brugt af folk, som skulle lære at svømme og havde behov for at blive vasket. Om formiddagen kunne kvinderne bade, og om eftermiddagen var det mændenes tur.

Jeg gik videre langs Ærøskøbings lystbådehavn og forbi de herlige fiskerhuse. Herefter fortsatte jeg gennem Ærøskøbings ældste bydel, hvor fiskere har boet helt tilbage i 1200-tallet. Jeg passerede det ene kulørte hus efter det andet, med smalle og lange velholdte haver.

Jeg forlod kysten for en stund og gik gennem landsbyerne Lille Stokkeby og Lille Rise.

Tilbage til kysten - forbi dæmningen til øen Nørreholm.

Øhavsstien førte mig forbi Kragnæs Jættestuen, som er bygget i bondestenalderen for mere end 5000 år siden. Jeg kravlede ind i gravkammerets mørke, og forestillede mig ærøske bønder, for tusinde af år siden, der anbragte skeletterne af deres døde.

Jeg gik videre til Kragnæs, som er en tidligere skipper- og færgeby og herfra videre til Strandengen ved Kleven, hvor der i bunden af vigen lå et skibsværft i 1800-tallet.

Jeg fortsatte ad en gammel kirkesti til Ommel Kirke, der blev bygget i 1894.

Herefter gik jeg gennem Toftegårdsskoven, som er tilplantet i 1993 af Naturstyrelsen og består af eg, bøg og ask. Ærøboerne har stort set fældet alle deres skove for mange år siden. Der fandtes nemlig ler, som var egnet til teglbrænding på Ærø, og det krævede meget træ at fyre teglovnene op.

Jeg fortsatte videre til Ærøs største by Marstal, som var og er stadig øens centrum for søfart og sejlads. I 1890 var Marstal hjemsted for ikke mindre end 300 skibe, der besejlede hele verden.

Ud for havnen ligger en kilometerlang stenmole, Drejet, som blev opført af ærøske søfolk i 1825-1842. Molen beskyttede overvintrende skibe i havnen.

Jeg gik en tur gennem byens historiske gader, og besøgte Marstal Kirke som er opført i 1738. Syv kirkeskibe vidner om byens tilknytning til havet og søfartens udvikling fra 1700-tallets jagt til vor tids coaster.

Jeg besøgte Minors Hjem, som er et autentisk skipperhus fra slutningen af 1700-tallet. Huset var beboet frem til 1947. Her så jeg hvordan et skipperhus fra denne tid var indrettet med pigstensgulve, ildsteder, alkover og døre - fint malet i de traditionelle ærøfarver.

I eftermiddags tog jeg færgen til Rudkøbing på Langeland - en hyggelig gammel købstad fra 1200-tallet. Jeg gik gennem de krogede brostensbelagte gader og forbi flotte købmandsgårde og små byhuse.

Jeg passerede statuen af H. C. Ørsted (1777-1851) på Gåsetorvet. H. C. Ørsted, opdageren af elektromagnetismen, voksede op i det gamle apotek nær Gåsetorvet.

Jeg besøgte Rudkøbing Kirke, som har tre klokker med hvert sit navn - Stormklokken, Tiklokken og Tolvklokken fra henholdsvis 1400, 1768 og 1863.

På vejen til Rudkøbing Camping, hvor jeg skal overnatte, passerede jeg Det Gamle Rådhus (opført 1843) – i dag sognehus.

Nu ligger jeg i teltet og slapper af og planlægger dagen i morgen.

Livet er herligt!

7. dag: Rudkøbing Camping til Naturlejrplads Krejbjerggaard, Kædeby + Ø-hop til Strynø - 33,80 km.

Jeg stod op til en overskyet men ganske lun dag. Efter den traditionelle portion havregryn, pakkede jeg teltet sammen og gik ned til færgelejet - hvorfra jeg skulle sejle til Strynø.

Efter 30 minutters sejlads var jeg fremme på den lille ø - og med et indfandt roen sig.

Jeg gik ind til Strynø by, som ligger midt på øen. På vejen passerede jeg Øhavets Smakke- og Naturcenter, hvor der vises flere forskellige joller og der fortælles om smakkejollernes historie.

Foran Købmanden i byens centrum skulle Strynøs vartegn Majtræet have stået, men grundet byggearbejde har man valgt at tage den ned.

Majtræsfesten afholdes hvert år i maj, som en fejring på forårets komme. Det er en gammel tradition, der stammer fra middelalderen omkring 1200-tallet.

Engang var Strynø hovedsagelig beboet af søfolk, hvilket tydeligt ses, når man går i Strynø By. De små idylliske skipperhuse fra sidste halvdel af 1800-tallet står der endnu.

Jeg fortsatte gennem byen og videre ud på øens vestside over for Strynø Kalv. Her passerede jeg den hollandske Strynø Mølle fra 1832, som ligger flot ud til vandet.

Tilbage til Strynø By, hvor jeg passerede Strynøs skole, som blev opført i 1905 og fredet i 1999. På skolen går elever fra 0.-4. klasse, hvorefter de fortsætter deres skolegang i Rudkøbing.

Jeg besøgte Strynø Kirke, som er opført i 1867. Den er bygget på grunden og resterne af den gamle kirke fra 1500-tallet. Våbenhuset er eneste bevarede levn fra den gamle kirkebygning. Arkitekterne fik inspiration fra Københavns Hovedbanegård, da de konstruerede kirkeloftet.

Foran kirken står genforeningsstenen, som er omkranset af 56 mindre sten. En sten for hvert år Sønderjylland var under fremmed herredømme.

Ved middagstid tog jeg færgen tilbage til Rudkøbing, for nu at starte på min vandring Langeland Rundt.

På min vej ud af havneområdet passerede jeg Rudkøbings rødmalede badeanstalt fra 1926 - som er en af de få, der er tilbage.

Jeg gik et kort stræk langs kysten, for derefter at fortsætte gennem Horsehave og forbi Fårevejle Hovedgård, der nævnes første gang som hovedgård i 1372.

Fårevejle lå oprindeligt på en ø, men da dæmningen ud mod vejlen blev anlagt, blev øen til en halvø.

Jeg fortsatte videre til Henninge Nor - en lavvandet fjordarm til Lindelse Nor.

I 1913 byggede man en dæmning mellem de to nor, og ved hjælp af et stort pumpehus holdes Henninge Nor fortsat tørt i dag.

Jeg passerede dæmningen og fortsatte til den lille Klæsø Jollehavn, hvor mange joller og skydepramme er trukket på land.

Herefter gik jeg videre til Lindelse, som var en stationsby, indtil Langelandsbanen fra Rudkøbing til Bagenkop blev nedlagt i 1962.

Jeg passerede den fredede og velbevarede hollandske vindmølle i Lindelse. Den oprindelige mølle brændte i 1826 og i 1828 opførtes den nuværende mølle, der fik tilnavnet Phønix Mølle - måske fordi den genopstod som Fugl Phønix efter branden?

Jeg fortsatte forbi den prægtige, højtbeliggende Lindelse Kirke og den smukke præstegård i sort bindingsværk.

Herefter gik jeg videre ad Bogøvej til den lille bakketop Næh-bakken, hvorfra jeg nød en smuk udsigt over Lindelse Nor - og et af de fineste eksempler på et druknet istidslandskab.

Jeg passerede efterfølgende Kædeby Kirke, som er opført i 1885 efter samme tegninger som Ristinge Kirke.

På Langøvej 6a passerede jeg et nedlagt transformatortårn, som indgår i Danmarks længste Kunstudstilling. 12 transformatortårne, fordelt fra nord til syd på Langeland, er omdannet til kunsttårne. I Tårn 10 udstiller Britt Smelvær med ‘Havet giver, havet tager’.

Jeg fortsatte få hundrede meter til Naturlejrplads Krejbjerggaard, hvor jeg har booket en overnatning i en hyggelig hytte i deres have.

Nu ligger jeg og slapper af, mens jeg lytter til regnen udenfor.

Livet er herligt!

8. dag: Naturlejrplads Krejbjerggaard, Kædeby til Strandgårdens Camping, Bagenkop - 38,75 km.

Efter en god nats søvn i den lille hytte gik jeg fra Krejbjerggaard kl. 8.30.

Langs Lindelse Nor og Kølle Nor er det svært at følge kysten. Flere steder er der tæt bevoksning helt ned til vandkanten og det er nærmest ufremkommelig.

Efter et par forgæves forsøg valgte jeg derfor at gå den sikre vej uden forhindringer, ad små mark- og landeveje, frem til Ristinge Nor.

Jeg fortsatte til halvøen Ristinge og tog en kort afstikker til Ristinge Havn.

Herefter gik jeg til Langelands vestligste punkt Ristinge Hale, hvor jeg nød en tur i det flade landskab med strandenge og rige fugleliv.

Jeg fortsatte til toppen af den 30 meter høje Ristinge Klint, som er internationalt berømt for sin geologi, flora og fauna. Jeg gik to kilometer på klintens ryg, hvorfra jeg havde et smukt og betagende kig til havet og Ærø, som jeg besøgte for et par dage siden.

Fra klintens højeste punkt tog jeg en afstikker til en af Langelands mest spektakulære dysser - et imponerende fritstående gravkammer. Fra dyssen har bondestenalderens mennesker, lige som os, kunnet spejde mod nord, syd og vest – mod Det Sydfynske Øhav og Østersøen.

Jeg tog også en afstikker til Ristinge Kirke, som er opført i 1880 for midler fremskaffet ved salg af tidligere kapellangård.

Efterfølgende passerede jeg Ristinge Camping - Feriepark Langeland og benyttede mig af muligheden for at købe en kold og forfriskende cola.

Tilbage til kysten og videre langs de brede sandstrande ved Ristinge og Hesselbjerg, som er Langelands allerbedste og blandt de bedste i Danmark.

Skuffet passerede jeg den lukkede strandcafé ved Hesselbjerg Strand, hvor der var en stor reklame for VegaNice fra Premier is.

Jeg fortsatte til Tryggelev Nor og Salme Nor via en dæmning, som skulle passeres med forsigtighed.

Tryggelev Nor og Salme Nor er sammen med Nørreballe Nor, nogle af mest fuglerige vådområder i Danmark.

Et længere stræk af ruten fortsatte efterfølgende på smalle stier mellem marker og kysten, hvilket senere blev afløst af en fin sti langs Hellenor til Klise Nor. Her græsser en mindre flok exmoor-ponyer året rundt.

Jeg fortsatte til Langelands sydligste by - den lille fiskerby Bagenkop, hvor jeg overnatter på Strandgårdens Camping.

Livet er herligt!

9. dag: Strandgårdens Camping, Bagenkop til Færgegårdens Camping, Spodsbjerg - 36,75 km.

Jeg stod tidligt op, så jeg kunne nå at pakke teltet sammen i tørvejr.

I dag har Vandreturen Langeland Rundt forgået i en del regnvejr - dog fortsat lunt.

Det har været en hård og til tider udfordrende dag, da lange strækninger af dagens etape er gået på stenede strande.

Kl. 6.30 gik jeg fra Strandgårdens Camping.

Jeg startede gennem Søgård Skov, og videre op over hatbakkerne Åbjerg og Fredsbjerg, hvorfra der var fine kig ud over Sydlangeland og det omkringliggende farvand.

Jeg fortsatte videre ad den afmærkede sti på toppen af Gulstav Klint og Dovns Klint - der er hatbakker, som er blevet delvist ædt af havet. I dette område lever og græsser en flok på 40-50 exmoor-ponyer året rundt.

Jeg fortsatte langs kysten ad skovstien i Østre Gulstav til strandsøen Keldsnor.

Herfra gik jeg videre til det 34 meter høje Keldsnor Fyr, som blev opført i 1905.

Keldsnor Fyr er Langelands højeste fyrtårn - nogenlunde på højde med Rundetårn i København. I dag er der stadig lys i toppen af Keldsnor Fyr, der fortsat fungerer som fyrtårn for skibstrafikken gennem Langelandsbæltet.

Jeg fortsatte gennem skovområdet Lunden, for derefter at fortsætte lange stræk på de stenede strande.

Jeg passerede Søværnets udkigsstation Føllesbjerg, som blev anlagt i 1952 til at overvåge trafikken gennem Langelandsbælt. Det er stadig bemandet døgnet og året rundt.

Jeg gik videre gennem Bovballe Skov, med de flotte bøgetræer og forbi sommerhusområdet Fredmose.

Jeg tog et kort hvil ved et fint renoveret garnhus, ved Østerskov, hvorefter dagens etape fortsatte ganske kort ad grus- og markveje.

Herefter fortsatte endnu et langt stræk på den stenede strand.

Stranden ændrede karakter de sidste 8-10 kilometer syd for Spodsbjerg. Her blev de genstridige sten erstattet af løst og tungt sand.

Med tunge skridt, kæmpede jeg mig gennem det løse sand ind til Spodsbjerg, hvor jeg overnatter på Færgegårdens Camping.

Henrik og Fulica er kommet og vi slapper af i Cali’en.

Livet er herligt!

10. dag: Færgegårdens Camping, Spodsbjerg til Lohals Camping - 45,25 km.

Efter en god nats søvn i Cali’en startede jeg dagens vandretur kl. 7.30.

Jeg passerede Spodsbjerg Færgehavn og fortsatte forbi sommerhusområdet Løkkeby. Her passerede jeg et fint, lille stråtækt hus – måske en gammel garnhytte.

Jeg gik videre gennem Stengade Skov, forbi Oehlenschlägers bøg, som står helt ned til vandet. Myten fortæller, at det var her digteren Adam Oehlenschläger blev inspireret til at skrive Danmarks nationalsang ”Der er et yndigt land” under dette smukke, gamle bøgetræ.

Det er i hvert fald sandt, at bøgen er bred og står ”nær salten Østerstrand…”, som det hedder i sangen.

Jeg fortsatte videre gennem skoven – forbi Stengade Skanse. Forsvarsværket, med sine volde og voldgrav, blev bygget som en del af Danmarks forsvar efter slaget på Reden i 1801. Formålet var at forhindre engelsk landgang.

Jeg gik videre langs Botofte Strand og forbi Tranekær Fyr der i dag er privat eget. Det første fyr blev opført i 1858 og i 1897 blev det nuværende 9 meter høje fyrtårn opført.

Jeg tog en afstikker fra ruten til Tranekær Slot, som i snart tusind år har ligget på Langeland. Man formoder, at slottet oprindeligt er bygget af Kong Valdemar den Store (1131-1182).

Tranekær Slot er første gang nævnt fra kilder i 1200-tallet, som en stærkt befæstet borg på en stejl hatbakke med voldgrav og vindebro.

Jeg mødtes med Henrik, og sammen gik vi en tur i slotsparken. Efter et kort hvil i Cali’en, gik jeg tilbage mod kysten.

Jeg passerede Botofte Skovmose og Kunsttårn nr. 3 (tidligere transformatortårn), hvor Frank Fenriz udstiller med Klodshans på nye eventyr.

Jeg fortsatte på stranden - forbi tre skydebaner, den lille fine Karskov og den private skov Hesselbjerg Stubhave.

Stranden var, som i går, udfordrende med mange sten. Endvidere var der et stræk, hvor stranden var blevet ædt af stormfloden i efteråret 2023. Her fik jeg våde fødder.

Jeg passerede mindestenen ved Uglebjerg, som blev rejst i 1909. Anledningen var 250-året for Langelandske bønders og soldaters tapre forsvar af øen, da den blev angrebet fra søsiden under svenskekrigene.

Herefter gik jeg videre på østkysten, forbi det 12 meter høje Hou Fyr, som blev opført i 1892 og tændt første gang i december 1893.

Jeg fortsatte rundt om Langelands nordspis, forbi sommerhusområdet i Hou Plantage, som kaldes Københavner-kolonien. De fine, sorttjærede huse med hvide sokler blev bygget omkring 1920 af en tømmermester, som havde opkøbt kæmpestore trækasser, som Ford- og Chevrolet-automobiler var emballeret i, når de kom fra USA. Med bl.a. disse kasser som materiale blev husene, som stort set var ens, opført. Mange af sommerhusene blev, som navnet antyder, erhvervet af folk fra hovedstaden – som drog på landet om sommeren. I dag er de fleste af husene ombygget flere gange, men de har bevaret de genkendelige træk.

Jeg fortsatte videre på vestkysten langs Flankeklint. Herefter gik jeg videre på stranden ved Charlottenlund.

Jeg fortsatte langs den gamle og eventyrlige troldeskov Vester Stigtehave, der ligger på kanten af Storebælt. En del af skoven er mere end 200 år gammel, og rummer gamle, krøllede ege og knortede bøge.

Herefter fortsatte jeg videre til den stemningsfyldte Lohals Havn og Lohals Campingplads, hvor jeg mødtes med Henrik.

Efter en Lang og udfordrende dag slappes der nu af i Cali’en.

Livet er herligt!

11. dag: Lohals Camping til Rudkøbing Camping - 37,95 km.

Efter en lidt længere nattesøvn, var jeg klar til at gå fra Lohals Camping kl. 9.00 i morges, og fortsætte på den sidste etape af Langeland Rundt.

Ruten gik skiftevis på markstier langs kysten og på stranden. Den første halvdel af dagens rute gik gennem ubesværet terræn - men på den sidste halvdel skulle de stenede strande atter passeres.

Første stop på dagens rute var Dageløkke Havn, der i dag er en lystbådehavn og feriecenter. Havnen blev bygget i 1898 til udskibning af tegl og anløbssted for Sydfynske Dampskibsselskabs dampere, der sejlede i fast rutefart i Det Sydfynske Øhav med gods og passagerer.

Jeg mødtes kort med Henrik, inden turen fortsatte langs kysten frem til en højvandssluse ved Egeløkke, som skal sikre, at vandet ikke trænger ind fra Langelandssund.

Jeg tog en kort afstikker til avlsgården ved Godset Egeløkke, her fik jeg et kig til den smukke hovedbygning – en arkitektonisk perle fra empire-tiden.

Det var her den unge digter og forfatter N.F.S. Grundtvig i 1805 blev ansat som huslærer og forelskede sig voldsomt, men ulykkeligt i godsejerens hustru, Constance Steensen-Leth, og skrev digtet “Strandbakken ved Egeløkke”.

Tilbage til ruten igen og op over Høbjerg, en 19 meterhøj hatbakke.

Jeg passerede sommerhusområdet ved Helletofte Strand og en langdysse med et eller to gravkamre fra bondestenalderen. Langdyssen er et imponerende bygværk - 34 meter lang, 8 meter bred og 1,8 meter høj.

Jeg fortsatte til en kaffeplet og det sted, hvor en vinterstorm tilbage i 2019 blotlagde en hellekiste, som er et gravkammer fra bondestensalderen.

Jeg gik videre gennem den lille skov Korsebølle Kohave, som indtil slutningen af 1900-tallet var én stor bøgeskov. I dag har mange af løvtræerne måtte vige pladsen for juletræer og pyntegran.

Herefter fortsatte jeg på en trampesti langs et hegn til kysten på Åsø Strand. Her lå der i gamle dage en havn, som var anløbssted for fartøjer, som sejlede rutefart med gods og passagerer op og ned langs Langelands kyst, videre ud i Det Sydfynske Øhav og endda til København.

Her mødtes jeg med Henrik en sidste gang - inden han kørte hjem igen.

Jeg fortsatte på den stenede og ufremkommelig strand, forbi Næshoveds stejle lerklinter, hvorfra jeg kunne skimte Langelandsbroen mod syd.

Efter et kort hvil, fortsatte jeg på en finere sandstrand - forbi Holms Mose, som er genskabt af Langelands Kommune og lodsejerne i området. Det er kun de højeste punkter, som fx hatbakken med det pompøse navn Kong Holms Slot, der stikker op over vandoverfladen.

Jeg gik videre på den stenede strand, forbi Rytterskanse – et stort areal som er tilplantet med hyben. Her dyrkes frugterne til det landskendte kosttilskud HybenVital, som produceres i Tullebølle.

På stranden mødte jeg Torben, som sidder med i Langelands Stivenners bestyrelse.

Vi havde en fin snak om mine mange oplevelser på vandreturen øen rundt.

Jeg forlod den stenede strand for en stund, og gik gennem Rifbjerg Krat.

Tilbage til kysten, forbi villakvarteret ”Guldkysten”, frugtplantagen Strandlyst og Rudkøbing Havn, hvor jeg startede for fem dage siden.

Jeg har slået teltet op på Rudkøbing Camping, hvor jeg nu ligger og slapper af efter endnu en udfordrende dag.

Livet er herligt!

12. dag: Rudkøbing Camping til Svendborg Sund Camping - 27,25 km.

Jeg stod op til endnu en solrig dag, og var klar til at gå fra Rudkøbing kl. 8.45.

Jeg følger Øhavsstien de kommende dage - et kendt stræk fra min vandretur tilbage i sommeren 2022.

Jeg gik gennem byens hyggelige gader og forbi Rudkøbing Havn. Her passerede jeg det historiske spilhus, som er en del af det tidligere Rudkøbing Skibsværft. Værftet lå oprindeligt ved den gamle havn, men blev i 1909 flyttet til den nye fiskerihavn. Værftet blev anlagt med bedding, værksted og et lille hus til at rumme trækspillet - maskinen, som kan trække skibe op på beddingen.

Jeg fortsatte over Langelandsbroen og Siødæmningen til Tåsinge.

Jeg passerede den lille landsby Vemmenæs, som blev anlagt af baron Niels Juel. Øst for den nuværende landsby lå et færgested, hvorfra der var sejlads til Rudkøbing frem til 1959, hvor Siødæmningen blev åbnet.

Jeg gik videre langs Lunkebugten, hvor der var udsyn til fugleliv i de hvidstrakte sand- og mudderflader.

Jeg passerede Lundby – en af Tåsinges ældste byer. Man formoder, at byen er anlagt under vikingetiden i år 1000.

Jeg fortsatte gennem den smukke Nørreskov og til skipperbyen Troense, som er kendt for sit skibsbyggeri i perioden 1760-1900.

Jeg sluttede dagens tur gennem Bregninge Skov frem til Svendborg Sund Camping, hvor jeg skal overnatte.

Jeg har spist en af mine medbragte turmiddage, og jeg sidder nu og slapper af i aftensolen foran teltet.

Livet er herligt!

13. dag: Svendborg Sund Camping til Syltemae Camping - 35,90 km.

Jeg har fået mine faste morgenrutiner. Jeg står op, pakker teltet sammen og spiser min medbragte havregrynsblanding til morgenmad.

Kl. 8.30 gik jeg fra Svendborg Sund Camping i flot solskinsvejr.

Jeg gik gennem den gamle Færgeby Vindeby og videre over Svenborgsundbroen til Svendborg - Øhavets hovedstad.

Jeg gik forbi lystbådehavnen og videre til Træskibsbroen og Honnørkajen, hvorfra jeg kunne se det ene imponerende træskib efter det andet.

Jeg besøgte Danmarks Forsorgsmuseum - Nordens bedst bevarede Fattiggård.

De stærke og tankevækkende historier, krøb ind under huden på mig - imens jeg gik gennem de autentiske rum, der stadig står, som dengang Fattiggården lukkede i 1974.

Jeg fortsatte herefter gennem byens hyggelige gader, hvor det summede af liv.

Jeg besøgte Sct. Nicolai Kirke - en stor middelalderkirke i byens centrum.

Sct. Nicolai Kirke er Svendborgs ældste sognekirke, formentlig bygget omkring år 1180. Kirken er indviet til den græske biskop Sct. Nicolaus, som udover at være børnenes beskytter er de søfarendes og købmændenes skytshelgen.

På min vej ud af Svendborg, passerede jeg også den smukke Sankt Jørgens Kirke, som kan spores helt tilbage til 1100-tallet. Kirken var desværre lukket for besøgende.

Jeg gik langs vandet til en lille slugt, hvor jeg passerede Kogtved Vandmølle - en hyggelig lille oase med sin mølledam.

Jeg fortsatte langs den gamle jernbane og videre over åsen ved Egense.

Herefter gik jeg videre over den nyanlagte cykelbro langs bredden af Hvidkilde Sø - forbi Hvidkilde Gods, som i dag er Fyns tredje største.

Jeg fortsatte til Ollerup, hvor jeg gik en tur i de ca. 100 meter lange gange i byens bunker.

I 1943 beslaglagde tyskerne tre skoler i Ollerup, og i januar 1944 blev bunkeren bygget til beskyttelse af tyske soldater under luftalarmer.

Jeg besøgte Ollerup Kirke, der fremtræder som en sengotisk bygning med et tårn i den vestlige ende.

Jeg fortsatte til Vester Skerninge og passerede byens kirke - en traditionel dansk landsbykirke hvis historie kan føres tilbage til 1200-tallet.

Jeg passerede byens kro, der siden 1772 har været et samlingssted for de mange der kom forbi hovedvejen for at få et måltid mad. I dag er det fortsat et populært spisested, og folk kommer fra både nær og fjern. Desværre havde kroen ferielukket - så ingen kold cola til mig.

Jeg fortsatte gennem det varierende terræn i Syltemae Ådal. Stedet er markant med sine stejle skråninger og med åen der snor sig i dalen. Landskabet i Ådalen, er dannet af is og smeltevand, og flere steder springer der kilder op.

Jeg er nu fremme ved Syltemae Camping, hvor jeg skal overnatte. Det ser ud til at blive en regnfuld nat, og jeg har derfor lejet en fin lille træhytte, hvor jeg nu sidder og slapper af.

Livet er herligt!

14. dag: Syltemae Camping til Lyø Camping - 31,30 km.

Efter en regnfuld nat var det heldigvis blevet tørvejr, da jeg forlod Syltemae Camping kl. 7.30 i morges.

Jeg fulgte Øhavsstien alternative rute, da det ikke var muligt at gå langs vandet - uden at få våde fødder.

Efter nogle få kilometer, blev jeg ledt tilbage til stranden og stierne langs kysten.

Jeg fortsatte langs Nakkebølle Fjord til Fjællebroen, der blev anlagt i 1764 af Rødkilde Hovedgårds ejer. I midten af 1800-tallet udviklede stedet sig til en lille havneby, hvorfra man levede af fiskeri, søfart, skibsbyggeri og rederivirksomhed.

Fjællebroen blev anvendt som udskibningssted for tømmer fra de nærliggende skove. Stedet havde egen sejlskibsflåde, toldsted, motorfabrik, bådebyggeri, kro og bageri.

Jeg tog en afstikker til Nakkebølle Sanatorium, som blev indviet i 1908 for bekæmpelse af tuberkulose. Frem til 1969 fungerede det som rekreationshjem for tuberkulosepatienter og blev derefter plejehjem for Odense Kommune frem til 1985.Efterfølgende har der blandt andet været drevet flygtningecenter, opholdssted, skole og søfartsskole på stedet.

De historiske bygninger har stået tomme siden 2019, men blev sidste år købt af Tasfo Selskaberne. Planen for stedet er endnu ikke fastlagt.

Tilbage til ruten - videre øst om skoven Enemærket, forbi Herregårdsholmen - resterne af en borg.

Jeg fortsatte videre gennem Enemærket og forbi Holstenshuus. Her gik jeg en tur i den smukke park, der er anlagt som rokokohave i 1753.

Jeg gik videre langs det enorme stengærde, der oprindeligt omgav Gammel Dyrehave ved Holstenshuus.

Jeg fortsatte forbi Finstrup Kirkeruin og gennem Nørreskov til landsbyen Diernæs.

Jeg passerede Diernæs Hospital. En gammel kampestensbygning med højt stråtag og to skorstene, der i dag anvendes til privat beboelse. Hospitalet er fra 1786, og hørte oprindeligt under Hovedgården Holstenshuus. Der var ikke tale om et hospital, som vi kender det i dag - men et fattighus og aftægtsbolig til sognets fattigste folk.

Jeg søgte ly for regnen i Diernæs kirke, hvor jeg nød en stille og eftertænksom stund.

Jeg passerede Kaleko Mølle, som er en gammel vandmølle med rødder tilbage til 1600-tallet. Først i 1912 forlod den sidste møller stedet, og siden har de stråtækte bygninger fungeret som museum.

Jeg fortsatte til en af Danmarks ældste købstæder – den smukke by Faaborg, som er indbegrebet af sydfynsk stokrose idyl.

Jeg gik en tur gennem de smalle og brostensbelagte gader, forbi gamle og velbevarede købmandsgårde og byens vartegn Klokketårnet.

Jeg fortsatte til Faaborg Havn, hvorfra jeg tog færgen til Lyø, hvor jeg skal overnatte på øens campingplads.

Teltet er sat op, aftensmaden er nydt og der slappes nu af.

Livet er herligt!

15. dag: Lyø Camping til Teltplads ved Avernakø Havn - 45,05 km.

Jeg vågnede til en blæsende morgen på Lyø og efter den obligatoriske morgenmad pakkede jeg teltet sammen.

Herefter gik jeg en tur i det varierede landskab på Lyø – langs flade strandenge i vest og gennem frodige tunneldale i øst.

Jeg gik ad den afmærkede vandrerute til Vestersjo. Fra fugletårnet var der en flot udsigt over området, hvor der er et rigt fugleliv.

Jeg gik ikke ud på Lyø Rev, da jeg ikke havde mod på at gå sammen med kreaturerne der græssede i området.

Jeg fortsatte sydpå til Lyøs berømte Klokkesten, som er et gammelt dyssekammer og en af de fem intakte gravhøje, der stadig findes på Lyø.

Klokkestenen har fået sit navn, da man ved at slå forskellige steder på den overliggende sten, kan frembringe en klokkelignende lyd, og efter sigende få et ønske opfyldt.

Jeg fortsatte langs den stenede strand mod syd, hvor der var en smuk udsigt mod Als.

Jeg passerede stedet, hvor der hver sommer holdes Ø-lejr.

Jeg fortsatte herefter nordpå, forbi Vindtelefonen på Søndenvej. I vindtelefonen kan man tale med de afdøde - en idé, der stammer fra Japan.

Jeg besøgte Annas Havehus, hvor der er en udstilling af de berømte Lyø Broderier. Det er særlige broderier, som er udviklet af øens kvinder gennem 1800 og 1900-tallet.

Jeg fortsatte til øens unikke og uspolerede landsby. Jeg gik gennem de smalle og idylliske gader, forbi fredede bindingsværkshuse og de fem gadekær, som er Danmarks bedst bevarede.

Jeg besøgte landsbyens hvidkalkede kirke, som blev bygget i midten af 1500-tallet. Kirken har, som den eneste i Danmark en rund kirkegård, omkranset af et stendige.

De fine Lyø Broderier var på alterdugen og siddepuderne i kirken.

Jeg fortsatte på den afmærkede rute gennem de flotte tunneldale og Nyskov som blev plantet i 1990.

Jeg gik videre langs græsklædte strandenge forbi søen Østersjó, hvor der er et rigt fugleliv.

Herefter fortsatte jeg langs vandet, forbi havnen og tilbage til Lyø By.

Jeg passerede Mindestenen, der er rejst som minde om to skelsættende begivenheder i Danmarkshistorien. Den første er tilfangetagelsen af Valdemar Sejr, som fandt sted på Lyø i 1223. Det andet er Genforeningen i 1920, der havde stor betydning for Lyø, da øen altid har haft et nært forhold til Sønderjylland.

Jeg kiggede ind hos Skriveværkstedet, hvor jeg købte lækre Tang Snacks fra MayMays.

Jeg passerede Lyø Møllen - der har mistet sine vinger. Møllen er bygget i 1876 som en hollandsk mølle med kampestensfod og en møllehat af træ.

Jeg gik retur til havnen, hvorfra jeg tog færgen til Avernakø.

Jeg ankom til Avernakø i regnvejr, og fik hurtigt slået teltet op på en teltplads ved havnen.

Efter kort tid blev det tørvejr igen, og jeg valgte at udforske øen - en dag tidligere end planlagt.

Jeg fulgte Hovedvejen ind til Avernak By. Undervejs passerede jeg en flodmærksten i vejkanten. Stenen er sat som et minde, om en voldsom stormflod der hærgede i det sydlige Danmark i november 1872. 81 mennesker samt massevis af dyr omkom på øerne i øhavet samt ved Lolland og Falster. 450 skibe forliste.

Jeg besøgte Avernakø Kirke, som er den første efter Reformationen i 1536. Kirken blev indviet i 1542 og var oprindelig et bindingsværkshus af munke- og marksten. Der blev løbende udført om- og tilbygninger af kirken, og i 1876 fik den sin nuværende form med klokketårn.

I kirken udstilles en kopi af tre gyldne bronzealder-skåle, som blev fundet på Avernakø i slutningen af 1600-tallet. Det var en fæstebonde der gjorde det sjældne fund. Han stødte på en stor sten, da han den 16. april 1685 var ved at pløje. Under stenen stod seks små guldskåle med soltegn, to og to oven i hinanden. I dag opbevares de fem af skålene på Nationalmuseet i København. Den sjette skål blev foræret til en fransk minister i Napoleonstiden, og forsvandt sammen med ham ud af Danmark.

Jeg fortsatte til Munke, hvor jeg passerede Majtræet, som Avernakø er kendetegnet for. Traditionen med pyntning af Majtræer findes kun på Avernakø og Strynø, som jeg tidligere besøgte på dette års sommertur.

Jeg fortsatte min tur på øen og passerede endnu et mindesten om den skæbnesvangre dag i 1872, hvor oversvømmede jorde blev ødelagt af salt. I flere år kunne markerne ikke dyrkes efterfølgende.

Jeg gik over den 700 meter lange dæmning til Korshavn.

Avernakø og Korshavn har tidligere været to selvstændige øer, forbundne via et drej (en tange). Under den økonomiske krise i 1930’erne blev der, som et led i Danmarks beskæftigelsesarbejder, bevilget penge til anlæg af en dæmning mellem de to øer.

Mindestenen – med indskriften ”Ved fælles virke blev drej til vej” – markerer begivenheden i 1937, da de to øer blev til én.

Jeg passerede den lille bådehavn i Korshavn, og fortsatte ad landevejen til Kapelodde, hvor munke i middelalderen byggede et lille kapel på dette sted.

Jeg fortsatte til Nakkeodde, et flot rev der strækker sig ud i Det Sydfynske Øhav.

Jeg gik retur til Avernakø og byen Munke. Herfra fortsatte jeg ad Skallevej til Avernak By.

Herfra fulgte jeg Oddevej, der blev afløst af en markvej, som førte mig gennem et beskyttet naturområde ved Avernakø Hoved.

Jeg gik retur, langs stranden, til havnen - hvor jeg skal sove i nat. Teltet er slået op - og efter en lang dag, slappes der nu af.

Livet er herligt!

16. dag: Teltplads ved Avernakø Havn til Lavensby Strand Camping - 34,35 km.

Jeg stod op kl. 5.30 - til en blæsende dag.

Jeg tog færgen retur til Faaborg kl. 7.00, hvorfra jeg fortsatte ad Pilgrimsruten til Horne.

Jeg besøgte byens kirke, som er Fyns største landsbykirke og eneste rundkirke. I 2004 dannede Horne Kirke rammen om optagelserne til den danske spillefilm Adams æbler.

Jeg fortsatte videre til Bøjden, hvorfra jeg tog færgen til Fynshav. Herfra genoptog jeg vandringen på Alsstien.

Jeg gik forbi Naldmose Strand Camping, hvor jeg købte en is med på vejen.

Jeg fortsatte gennem den smukke Nørreskov, hvor jeg gik på en lav kystklint. Her hang bøgetræerne ud over stranden med deres enorme kroner.

Den kendte maler Emil Nolde boede i nogle år i Nørreskoven fra 1903 og frem. Han havde et lille atelier ved kysten og det siges, at hans billeder i disse år blev mere lyse og intense i farverne.

Jeg passerede Taksensand Fyr, som ligger smukt i skovkanten ud til kysten. Fyret blev opført i 1905 og var oprindeligt 32 meter højt, men i 1953 blev fyret afkortet til sine nuværende 19 meter. Taksensand Fyr er blevet særligt kendt som lokation i filmen ”I krig og kærlighed”.

I skoven, helt ude ved kysten, fandt jeg tuegrave fra jernalderen og vikingetiden. De ca. 40 grave kaldes for svenskegravene på grund af et sagn, der siger, at her ligger 40 svenske sørøvere begravet. Høvdingen skulle være den store bautasten, Bjørnstenen, der står helt ude ved kysten.

Jeg kom til en stor lysning ved Fjordmosen, hvor jeg fortsatte på en strandvold, for derefter at vende tilbage til skoven. Herfra fik jeg de smukkeste udsigter til Lillebælt.

Jeg fortsatte videre langs stranden, til det 10 meter høje Traneodde Fyr, som er opført i 1906.

Ruten førte mig væk fra kysten og lidt ind i landet. Jeg gik ad små landeveje, til Lavensby Strand Camping, hvor jeg skal overnatte.

Nu slapper jeg af og nyder en sidste aften i teltet, inden Henrik kommer i morgen. Det blæser fortsat rigtig meget - jeg krydser fingre for, at mit nye telt kan klare det.

Livet er herligt!

17. dag: Lavensby Strand Camping til Sønderborg Camping - 47,60 km.

Jeg stod op kl. 6.30, til en solrig og vindstille morgen, og var klar til at gå en time senere til Havnbjerg.

Jeg passerede Havnbjerg Kirke – en romansk kirke der er opført i 1010-tallet af kløvet granitbrokker med hjørner i tilhuggede sten. Tårnet og spiret er tilføjet i 1857.

Jeg fortsatte til Havnbjerg Mølle, som ligger placeret på en 49 meter høj bakketop. Herfra nød jeg en flot udsigt til Lillebælt.

Havnbjerg Mølle er en stråtækt hollandsk vindmølle opført i 1835-1836, som afløste en tidligere stubmølle. Møllen var i funktion frem til 1961 og blev fredet i 1964. Møllen er i dag indrettet som museum - men var desværre ikke åben da jeg var forbi.

Jeg gik videre til byen Nordborg, som er vokset op som handelsplads omkring et af landets ældste slotte.

Jeg passerede Nordborg Slot (oprindeligt kaldt Alsborg), som blev opført i midten af 1100-tallet. Dengang lå slottet i det inderste af en fjord, som nu er lukket til og blevet til Nordborg Sø. Slottet nedbrændte i 1665 og et nyt slot blev påbegyndt i 1678.

I 1909 blev slottet købt af Nordborg Kommune og genopbygget efter tegninger af arkitekten Eugen Fint, og i 1910 blev slottet udlejet til en tysk højskoleforening.

Efter genforeningen i 1920 blev slottet solgt til den alsiskfødte grosserer Johan Hansen, der i 1922 oprettede Nordborg Slot Efterskole.

Jeg fortsatte videre på Oldenorstien, forbi Oldenor Sø, der tidligere har været drænet og opdyrket. Siden 1993 er søen igen sat under vand og der er nu et rigt fugleliv.

Jeg fortsatte ad stien E Govl – op på en bakketop, hvorfra der var en fin udsigt over Als Fjord.

Jeg gik videre langs Mjels Vig og forbi et smukt gammelt krat.

Jeg passerede herefter den stemningsfyldte Mjels bådehavn og Mjels Sø, der ligesom Oldenor har været tørlagt, men er sat under vand igen i 2006.

Jeg fortsatte forbi Stegs Vig, og videre til Hardeshøj Færgebro – hvorfra jeg tog den lille færge Bitten til Ballebro.

Efter et kort hvil fortsatte jeg på Alssundstien - forbi Ballebro Fyr.

Efterårets stormflod, havde dog ødelagt stien langs kysten, og jeg måtte finde en alternativ rute ad små landeveje.

Jeg passerede den fredede herregård Ballegaard, hvis stuehus er fra 1771.

Jeg fortsatte gennem de små landsbyer Blans og Snogbæk Nederby, og gik efterfølgende retur til Alssundstien.

Jeg gik i historiens fodspor ved Snogbæk Hage - hvor der under krigen i 1864, var opsat 16 kanoner i de preussiske batterier. I kampen om Als, blev den danske hærs tab på i alt 3.148 døde, sårede eller tilfangetagne - de tilsvarende preussiske tab var på 372 mand.

Jeg fortsatte gennem Snogbæk Skov, hvor der findes flere spor efter krigen i 1864. Jeg passerede flere fredede krigergrave, bådslisker og kanonstillinger langs kysten.

Ved Sottrupskov så jeg en flot rekonstruktion af den knap 24 meter lange båd Nydam Tveir.

Den oprindelige Nydambåd blev fundet, i Nydam Mose, den 18. august i 1863. Båden er i dag det centrale omdrejningspunkt for jernalderudstillingen på Gottorp Slot i Slesvig, Tyskland.

Jeg fortsatte gennem Sottrup Storskov – en varieret kystskov med høje bøgetræer, sumpede områder og tætte krat.

Jeg fortsatte ad små landeveje og stier frem til den store bygning Alsion, hvor uddannelse, forskning og kultur er samlet under ét tag. Her passerede jeg skulpturen Alssund Pavillon, der er skabt af den berømte dansk-islandske kunster Olafur Eliasson.

Jeg gik over Kong Christian den X’s Bro og fortsatte langs den stemningsfyldte havnepromenade frem til Sønderborg Camping, hvor jeg skal overnatte.

Henrik og Fulica er kommet, og der slappes af i Cali’en, til naturens lys- og lysshow på himlen.

Livet er herligt!

18. dag: By-vandring i Sønderborg - 12,30 km.

Efter en regnfuld nat var det heldigvis blevet tørvejr, da Henrik, Fulica og jeg gik ud på en fælles by-vandring i Sønderborg.

Vi fulgte Hjertestien gennem Kurhusskoven, forbi Ringriderpladsen og videre gennem Kongevejsparken. Herefter fortsatte vi til Mølledammen - en hyggelig lille oase i byen.

Vi besøgte Sct. Marie Kirken, som ligger majestætisk svævende over vejen fra Kong Christian den X’s Bro med sit himmelstræbende spir 70 meter over jorden. Kirken er dateret til 1307 - dengang som en hospitalskirke, i tilknytning til Sct. Jørgensgården.

Kirken blev i årene 1595-1600 udvidet til den nuværende størrelse af Hertug Hans den Yngre.

I 2011 fik kirken genåbnet to store østvinduer bag alteret. Kunstneren Per Kirkeby har udsmykket vinduerne med glasmosaik.

Vi gik videre til Sønderborg Slot, som har stået ved indsejlingen til Alssund i omkring 800 år og dannet ramme om mange begivenheder i Danmarks og grænselandets historie.

I sin 800 år lange historie har Sønderborg Slot været hjem for konger og hertuger. Ydermurene og tårnet er fra middelalderen.

I 1550’erne gik Kong Christian den 3. og Dronning Dorothea i gang med en stor ombygning, som skabte det nuværende slot. Selve bygningen med dens trappetårne, den store riddersal og Dronning Dorotheas renæssancekapel er fra deres tid.

Den afsatte konge, Christian 2., er den mest berømte beboer på Sønderborg Slot. Han var ufrivillig fange i 17 år fra 1532 til 1549. Regnskabsbøger fra tiden viser dog, at han blev fyrsteligt opvartet med vin, øl og dyre krydderier.

Jeg besøgte slottet, hvor jeg oplevede de fyrstelige gemakker og blev lidt klogere på grænselandets historie.

Dagens by-vandring sluttede langs Strandpromenaden, hvor jeg passerede Inge Adriansens Bænk ”Forundringsparat”. Jeg fortsatte forbi Lystbådehavnen og videre gennem Sønderskoven, for herefter at gå tilbage til Sønderborg Camping.

Til aften har vi nydt lækker mad hos Oyisi Sushi & Wok i Sønderborg.

Dette hus tjente som Stabskvarter under Kampene på Dybbøl for generalerne F. A. Schleppegrell i 1948 og P. H. C. du Plat i 1964.

Tilbage i Cali’en sidder vi nu og nyder en flaske Asti og fejrer vores 10 års bryllupsdag og at årets sommertur er gennemført. 630 kilometer på 18 dage.

Nu venter en hviledag i morgen - inden hverdagen kalder på tirsdag.

Livet er herligt!