top of page
  • Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Kransekagestykker


Veganske kransekagestykker

Hjemmebagt kransekage smager vidunderligt og er utrolig nemt at lave. Her får du opskriften på lækre og sprøde klassiske kransekagestykker i en veganiseret udgave. Perfekt til nytårsaften og andre festlige lejligheder.


Kransekagestykker

12 stk.


Ingredienser:

Kransekagemasse

  • 400 g marcipan

  • 150 g sukker

  • 15 g vand

Sprøjteglasur

  • 100 g flormelis

  • 15 g aquafaba (kikærtevand)


Fremgangsmåde:

Kom marcipan, sukker og vand i en skål og ælt det godt sammen til en ensartet masse.


Rul massen i to lange stænger á 42 cm. Tryk stængerne op, så de får den klassiske trekantede form. Skær stængerne i stykker á 7 cm.


Læg kransekagestykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Kom en ekstra bageplade under pladen med kransekagestykkerne. Så undgår du, at de bliver mørke i bunden.


Bag kransekagestykkerne ved 200° C (varmluft), til de er gyldne, i 8-10 minutter.


Afkøl kransekagestykkerne på en bagerist. Imens laves sprøjteglasuren.


Sigt flormelis i en skål og tilsæt aquafaba lidt ad gangen. Rør glasuren sej og glat med en ske. Glasuren er færdig, når den kan danne et mønster uden at flyde sammen.


Kom glasuren i en sprøjtepose og klip et lille hul.


Pynt de afkølede kransekagestykker med glasuren, som sprøjtes på i de klassiske striber.


TIP: Kransekagestykkerne kan med fordel laves i forvejen og fryses ned. Inden servering stilles kransekagestykkerne til optøning på køkkenbordet, i et par timer, hvorefter de pyntes med sprøjteglasur.

1.338 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page