• VEGGIEbyAnjaRathje

Krydret blommechutney


Vegansk krydret blommechutney

Krydret blommechutney – en nem og lækker måde at udnytte sæsonens blommer på. Blommechutneyen smager dejlig til asiatiske retter, sensommerens grillmad og efterårets varmende gryderetter.


Krydret blommechutney

2 små glas


Ingredienser:

  • 500 g blommer (renset vægt)

  • 2 rødløg

  • 1 rød chili

  • 1 spsk. frisk ingefær, revet

  • 1 tsk. olivenolie

  • 1 dl æblecidereddike

  • 125 g sukker

  • 1 kanelstang

  • 2 laurbærblade

  • ½ tsk. salt


Fremgangsmåde:

Skyl blommerne, udsten dem og skær dem i både.


Pil løgene, halver dem og snit dem fint.


Halver chilien, skrab frøene ud og hak den fint.


Skræl ingefærstykket og riv det fint.


Varm olivenolien op i en gryde og svits løgene gyldne heri.


Tilsæt finthakket chili og fintrevet ingefær, og lad det svitse med et par minutter.


Tilsæt blommer, æblecidereddike, sukker, kanel, laurbærblade og salt og bring det til kogepunktet. Lad chutneyen simre i 30-45 minutter, under jævnlig omrøring, til den er tyk som marmelade.


Smag chutneyen til med salt og tag kanelstang og laurbærblade op.


Hæld chutneyen på rene, skoldede glas og opbevar dem i køleskabet.


Server blommechutneyen til asiatiske retter, sensommerens grillmad eller efterårets varmende gryderetter – fx daal.



68 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Snickershummus

ÆggeFRIsalat