Smagfuld panforte med chokolade. En italiensk jule-konfektkage med mørk chokolade, ristede nødder, tørrede tranebær og et strejf af kanel. Server kagen i små stykker til en god kop kaffe.
Panforte med chokolade
12-16 smalle skiver
Ingredienser:
Panforte
50 g mandler
50 g hasselnødder
50 g pistacienødder
125 g ahorn- eller agavesirup
100 g rørsukker
50 g finthakket mørk chokolade
75 g hvedemel
1 spsk. kakaopulver
½ tsk. stødt kanel
75 g tørrede tranebær
Pynt
Sigtet flormelis
Fremgangsmåde:
Fordel nødderne på en bageplade, beklædt med bagepapir, og rist dem i en forvarmet ovn ved 175° C (traditionel ovn) i ca. 10 minutter.
Kom ahornsirup og sukker i en gryde og kog under omrøring i ca. 5 minutter. Tilsæt den hakkede chokolade og lad det smelte.
Sigt hvedemel og kakaopulver, og vend det i sukkerblandingen sammen med de øvrige ingredienser. Det skal gå hurtigt, da massen hurtig bliver kold og svær at arbejde med.
Pres massen ned i en foret springform (16 cm i diameter) eller en firkantet kageform/ildfast fad (15 x 15 cm).
Bag panforten midt i ovnen ved 175° C (traditionel ovn) i ca. 15 minutter. Bag den endelig ikke for længe, da den så bliver stenhård.
Afkøl panforten og drys den med flormelis.
Skær panforten i små stykker ved servering.
NB: Panforten kan holde sig i månedsvis, når den pakkes ind i et stykke bagepapir og opbevares i en tætsluttende beholder.
Comments