top of page

Rødbedevafler med kikærtemel

  • Forfatters billede: VEGGIEbyAnjaRathje
    VEGGIEbyAnjaRathje
  • 25. mar.
  • 1 min læsning

Veganske rødbedevafler med kikærtemel

Farverige rødbedevafler med kikærtemel er et hit, hvad enten de tages med i madpakken eller serveres til et let aftensmåltid. De fiberrige vafler er nemme at lave og smager skønt med edamamecreme tilsat peberrod, edamamebønner og ristede græskarkerner.


Rødbedevafler med kikærtemel

4 store vafler


Ingredienser: Rødbedevafler

  • 75 g kikærtemel

  • 75 g hvedemel

  • 75 g fuldkornshvedemel

  • 1 tsk. bagepulver

  • 1 tsk. salt

  • 1 dl rødbedejuice

  • 1 dl vand

  • 2 spsk. olivenolie

  • 50 g revet rå rødbede

Edamamecreme

  • 250 g optøede edamamebønner uden bælg

  • 1 håndfuld frisk persille

  • 1 håndfuld frisk basilikum

  • Saften fra 1 citron

  • 2 tsk. revet peberrod

  • 2 spsk. yoghurt naturel

  • Evt. lidt vand

  • Salt og peber

Topping

  • 1 pose blandet salatblade (75 g)

  • 4 store spsk. edamamecreme

  • 50 g optøede edamamebønner

  • 50 g græskarkerner


Fremgangsmåde: Hæld de tørre ingredienser til vaffeldejen i en skål og pisk det godt sammen med rødbedejuice og vand, til dejen er jævn og glat.


Pisk olivenolie i dejen lidt ad gangen.


Tilsæt revet rødbede til dejen, og pisk den godt sammen.


Lad dejen hvile 30 minutter.


Bag rødbedevaflerne gyldne i et vaffeljern.


Kom alle ingredienserne til edamamecremen i en foodprocessor, og blend det godt sammen til en glat og ensartet masse.


Skyl salatbladene og tør dem grundigt.


Rist græskarkernerne på en tør pande i et par minutter.


Server de nybagte vafler med salat, edamamecreme, edamamebønner og ristede græskarkerner.

Comments


bottom of page