Maj 2019
Jeg har i flere år haft lyst til at gå den berømte vandrerute GR221 på Mallorca, der er kendt som "De tørre stens rute" (Ruta de Pedra en Sec). På tidligere ferier til Mallorca, har jeg gået dele af ruten og været meget fascineret af den smukke natur i Tramuntana-bjergene.
GR221 er med sine ca. 140 km Mallorcas længste og mest storslåede vandrerute gennem frodige plantager, skyggefulde terrasser med oliven, smukke citruslunde og stemningsfyldte landsbyer. Man går gennem bjergkæden Tramuntana på den nordvestlige del af Mallorca. Dele af ruten er dateret langt tilbage i middelalderen og er gamle pilgrimsruter til bl.a. klosteret Lluc.
De fleste vælger at gå ruten fra Port D’Andratx i syd til Pollenca i Nord. Min mand, Henrik, og jeg valgte dog at starte i Pollenca og gå mod syd. De første overnatninger på turen var i fælles sovesale på refugier, men fra fjerdedagen havde vi booket overnatninger på hoteller og så frem til lidt ekstra luksus.
Lørdag den 18. maj drog vi afsted. Jeg havde bestilt rejsen ved Spies, men det er også muligt at bestille på anden vis. Jeg havde booket en uge på egen hånd og anden ferieuge på hotellet Sunprime Palma Beach, som ligger i Playa de Palma. Efter ankomst til Palma kørte vi til hotellet Sunprime Palma Beach. De ville opbevare vores bagage til anden ferieuge imens vi skulle vandre. Fra Palma tog vi bus nr. L340 til Pollenca, hvor vi skulle overnatte på refugiet Refugi Pont Roma, som ligger ved vandreturens start.
Pollenca er en charmerede by med stenbelagte gader, og det summede af liv i centrum ved Plaza Major, da vi ankom sidst på eftermiddagen. Vi gik en tur i byens gader, og kom forbi den romerske bro Pont Roma, som ligger ved floden torrent de Sant Jordi. Vi gik også de 365 trin op ad den populære stentrappe Via Crucis (Korsets vej) til kapellet El Calvario. Den flotte stentrappe var omgivet af stedsegrønne cypresser, som fulgte os hele vejen til toppen. Herfra kunne vi nyde den enestående panoramaudsigt over Pollenca by med Puig de Maria i baggrunden.
1. dag: Pollenca til Santuari Lluc (20 km - 6 timer)
Vi stod tidligt op, pakkede de 13 kilo tunge rygsække, spiste morgenmad og startede dagens vandretur kl. 7.30. Første del af ruten var næsten flad og vi fulgte stier, olivenlunde og en næsten tørlagt flod gennem Vall d’en Marc. Herefter fulgte en stigning med mange højdemeter og sving. Sidste del af turen til Santuari Lluc gik nedad gennem skovstier og stenbelagte stier.
Tusindvis af turister og pilgrimsvandrer valfarter hvert år til Santuari de Lluc, som er et af Mallorcas største seværdigheder. GR221 går lige forbi Lluc-klosteret, og derfor var det ganske belejligt at dagens første etape sluttede her. Vi havde booket et værelse på klosteret, som stod klar da vi ankom først på eftermiddagen. Efter et lille hvil, kunne vi nyde en forfriskning på en nærliggende café. Herefter brugte vi tid på at se klosterets bygninger og dets tilhørende kirke.
På Mallorca er det let at finde vegansk mad i Palma og de lidt større byer. Men nord på, i de små landsbyer, er udvalget begrænset. Jeg havde derfor medbragt supplerende mad til turen. Den første dag spiste vi vores medbragte aftensmad som bestod af pasta i tomatsovs tilsat kikærter.
2. dag: Lluc til Tossals Verds (16 km - 5 timer 30 minutter)
Henrik havde fødselsdag og jeg havde derfor bestilt morgenmad i Lluc-klosterets restaurant. Det var en buffet men desværre med et begrænset udvalg af veganske produkter. Jeg lavede min medbragte havregrød og supplerede med lidt frugt fra buffeten.
Dagens rute var en af vandreturens hårdeste etaper med mange højdemeter. Der var ikke mulighed for at købe mad og drikkevarer undervejs, så det var vigtigt at vi medbragte rigeligt proviant til turen.
Turen startede og sluttede gennem skov, og strækningen i mellem gik gennem dale og bjerge med flotte udsigter. Underlaget var overvejende sten og krævede opmærksomhed på strækninger hvor de var løse.
På vej ned mod refugiet Tossals Verds blev vi budt velkommen af frøernes kvækkende parringssang.
Det er muligt at bestille aftensmad på refugierne, men vegansk har de kun i form af salater. Vi tilberedte derfor vores medbragte mad Rice-Cup med kikærter.
3. dag: Tossals Verds til Port de Sóller (22,5 km - 6 timer 30 minutter)
Vi stod tidligt op efter en nat med begrænset søvn. En nat på fælles sovesal og frøernes gennemtrængende kvækken udenfor kan forstyrre selv det bedste sovehjerte.
Der er to ruter at gå fra Tossals Verds til Sóller. En rute hvor de første timer vil være retur af samme vej som vi kom fra, og en alternativ rute som er mere alpin og udfordrende.
Vi valgte at gå den alternative rute gennem Pas Llis. Det var en utrolig flot rute, hvor mine klatrefærdigheder blev sat på prøve. Der var boltet stålkæder fast i bjergmassivet, for at sikre nedstigningen på de mest udfordrede steder. Efter Pas Llis fortsatte turen gennem skov for til sidst at slutte med en lang nedstigning ad zigzaggede trappetrin til Biniaraix. Herefter fulgte citron- og appelsinlunde frem til den hyggelige by Sóller. I Sóllers stemningsfyldte gader nød vi en forfriskning på en af byens mange caféer, inden turen gik det sidste stykke mod hotellet Marina i Port de Sóller.
I Port de Sóller nød vi den lune aften langs den hyggelige strandpromonade. Vi spiste en lækker middag på Noname – en fin restaurant med lækre veganske muligheder på menukortet.
4. dag: Port de Sóller til Deià (15 km - 5 timer)
Efter et par dage i kuperet terræn, så vi frem til en kort dag fra Port de Sóller til Deià.
Den flotte og lette strækning gik gennem terrasser med oliventræer, skovklædte skråninger og flotte udsigter til kysten. Vi gav os tid til en kølende forfriskning på en lille café i bjergene.
I Deiá havde vi bestilt overnatning på det udmærkede Hostal Villa Verde.
Efter et lille hvil spiste vi en velsmagende vegansk middag på Nama. En hyggelig restaurant, som har et imponerende udvalg af veganske retter på menukortet.
