Muffins er et hit i mange hjem, da de er hurtige at røre sammen og bage. Efter kort tid i køkkenet kan du servere nybagte vaniljemuffins med chokoladestykker til en god kop kaffe. Disse søde vaniljemuffins smager dejligt, og der er næsten altid plads til en mere.
Vaniljemuffins med chokoladestykker
12 stk.
Ingredienser:
300 g mel
250 g sukker
2 spsk. majsstivelse
1 tsk. bagepulver
½ tsk. natron
3 tsk. vaniljesukker
1 tsk. eddike
100 g mørke chokoladedråber (eller hakket, mørk chokolade)
100 g smeltet plantesmør
2½ dl plantemælk (fx Naturli’ Soyadrik calcium & vanilje)
Fremgangsmåde:
Bland alle de tørre ingredienser, undtagen chokoladen, i en skål. Tilsæt eddike, plantesmør og plantemælk. Rør dejen godt sammen. Vend til sidst chokoladedråberne i dejen.
Fordel dejen i 12 papirforme i en muffinplade, og bag dem i midten af ovnen ved 180° C (varmluft) i ca. 25 minutter.
Lad kagerne køle af på en bagerist.
Comments